//Annonce// Jeg har modtaget en holdnings bh, AlignMe InterActive Bra, fra Anodyne og efter at have testet den i alle tænkelige situationer (for mig) er jeg nu klar til at dele mine erfaringer.


 

Hvad lover den?

Hvis man går ind på deres hjemmeside kan man læse om den teori, der ligger til grund for produkterne og hvad deres formål er. Helt kort fortalt er produkterne inspireret af kinesiotape, der skal afhjælpe smerter og spændinger, da den bl.a. øger blodcirkulationen.
– Det kan meget vel være, at du har prøvet at blive tapet op ved en fysioterapeut eller til en træning.

Modellen jeg fik, hedder AlignMe InterActive Bra (sort).

De har beskrevet fordelene ved produktet på hjemmesiden og jeg har taget et screenshot som du kan skimme igennem ovenfor. Det lyder jo super fint og set med de kritiske øjne lover de heller ikke guld og grønne skove, hvilket for mig er et tegn på de er seriøse omkring deres produkt.

Hvis du tænker, at du har læst det her før så forstår jeg det godt.
Jeg har nemlig lavet en simpel copy-paste fra mit indlæg om Anodyne Posture Shirt 2.0. Beklager, men det er trods alt den samme teknik, der ligger bag og jeg synes også denne del er relevant at få med her.

 


Mine tanker omkring Anodyne AlignMe InterActive Bra

Første indtryk

Holdnings BH’en var nem at tage på.
Den minder om en sports BH jeg har haft og måske derfor, faldt det mig så naturligt.
Er du i tvivl, har Anodyne på deres hjemmeside en video guide på produktsiden, under størrelsesguiden.

Jeg var godt klar over at holdnings BH’en ikke ville kunne give mig den samme effekt som min t-shirt. Den dækker ikke det samme område og kan derfor heller ikke justere på lige så mange områder.
Trods det havde jeg visse forventninger til produktet.
Jeg forventede at kunne mærke en justering af skuldrerpartiet og se en forskel i min holdning.
Jeg kunne både se og mærke en effekt med det samme.
Det føltes som om jeg fik hjælp til at holde overkroppen, samtidig med at mine skuldre let blev presset tilbage. Ligesom med t-shirten fra Anodyne, Posture Shirt 2.0, fik jeg altså en pænere mere rank holdning, uden at skulle bruge ekstra kræfter.
Det var ikke på samme niveau, som med t-shirten, men forskellen var stadig klar.

Brug af BH’en

Hvad kan en holdnings BH til 799kr. så?

BH’en bliver flittigt brugt på kontoret. Selvom jeg har hæve-sænke bord, en specialstol, en stå måtte og arm støtte, så kan jeg også mærke i kroppen når jeg gør brug af BH’en.
Jeg har en rutine i min arbejdsdag og den har jeg fulgt både med og uden BH’en, både på gode og knap så gode dage. Jeg kan tydeligt mærke effekten af, at holdnings BH’en aflaster kroppen. Min koncentration evne stiger, jeg kan se klart i længere tid og min nakke er mere medgørlig.
– Ligesom med t-shirten, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke anbefaler at bruge BH’en som et middel til generelt at klare mere.

Jeg har naturligvis også testet holdnings BH’en under træning, det er jo en sports BH.
Hér kommer den virkelig til sin ret. Jeg forsøger altid at være opmærksom på min holdning, men under min træning er det ekstra vigtigt med en korrekt holdning. Ekstra fokus kræver ekstra energi og det betyder mindre energi til træning. Med holdnings BH’en kan jeg altså bedre udnytte min energi til træning og dét er intet mindre end fantastisk!

Jeg kan desuden have mit træningstøj på uden at det kan spottes, at jeg har en holdnings BH på.

Ikke at der er noget galt med at passe på sig selv, tværtimod.
Men nogle gange er det bare rart at kunne undgå ekstra fokus på noget, som ellers fylder så meget i min hverdag.

Ligesom med t-shirten (dog på et mindre niveau) afhjælper holdnings BH’en i flere situationer. Det er lettere at sidde op og jeg kan generelt klare længere træk på de statiske stillinger.

Jeg har særligt gavn af BH’en:

  • På kontoret.
  • Under træning.
  • På køreture.
  • Når jeg skal have tøj på, hvor t-shirten ikke fungerer.

Kort sagt bruger jeg min Anodyne holdnings BH, når t-shirten ikke er optimal for mig.

 

Ulemper

 Sarte sjæle bedes springe dette afsnit over, da der er fare for forargelse over direkte sprogbrug.

Ja.. den her kan jeg altså ikke pakke pænt ind. Jeg har før været omkring emnet, for jeg har det, den ældre generation kalder for ¨en fødedygtig krop¨ med et sæt brede hofter + dertilhørende bollehåndtag og i mit tilfælde følger der et sæt bryster med, hvor der er til et par håndfulde.
Det er der som ikke noget i vejen med, men det har altid givet mig udfordringer når jeg skulle finde sports BH’er. Pga. min talje passer mine mål nemlig ikke super godt med den typiske sports BH uden justeringsmuligheder, så dem har jeg bevidst gået udenom.
Derfor var jeg også klar over, at jeg muligvis ville få en udfordring med holdnings BH’en fra Anodyne, der ikke har nogen justering mulighed, da den jo skal sidde tæt for at have en optimal effekt.

Nå, men det betød så også at jeg blev lettere klemt. Selvom det ikke var ubehageligt, så var det alligevel nok til, at jeg ikke kunne have den på i mere end nogle timer ad gangen. Jeg skrev med Kamilla fra Anodyne om det, sendte mine mål og størrelsen passede efter målene perfekt. Hmm.. jeg gav det et skud alligevel, jeg kunne jo mærke forskellen i ryg og nakke.
Efter ca. en uges brug (on/off) var det som om den tilpassede sig og nu kan jeg have den på hele dagen. Så giv den lige en chance, der er håb forude!

På billederne kan du se, hvordan den sidder på undertegnede.

Tip: Babypudder imellem damerne sørger for lidt mindre sved, når de ikke kan trække vejret.

Hvis du er i tvivl om din størrelse, kan du fange de dygtige servicemedarbejdere på deres Facebook eller på deres mail: info@anodyne.dk.

Konklusion

Efter at have testet den i godt 3 uger, har jeg en god ro i maven ved at have et samarbejde med Anodyne. De har gjort det igen. Min oplevelse er, at holdnings bh’en aflaster min overkrop og ranker op i skulderpartiet ved at justere på musklerne. Derudover giver den også lidt ro i hovedet, fordi jeg ikke på samme måde skal fokusere på min holdning, for det gør holdnings BH’en for mig.

Er du i tvivl om, hvorvidt du vil få gavn af et produktet? Anodyne tilbyder muligheden for at prøve deres produkter i op til 30 dage og sende dem retur, hvis man ikke har gavn af dem.
(Husk at læse deres handelsbetingelser)

Mærk efter, hvad det gør for dig og husk at tænke på, om du vil tage det i brug i hverdagen.
Ligesom med alt andet, virker den ikke når den ligger i skabet og kukkelurer.

 


Anodyne har været søde til at lave en rabatkode, som jeg kan dele med jer.
Rabatkoden er på 15% og gælder hele webshoppen. Her finder du desuden den holdningskorigerende t-shirt Posture Shirt 2.0 og den fåes selvfølgelig til både mænd og kvinder.
Du kan læse mine erfaringer med deres holdnings t-shirt her.

Rabatkode til Anodyne.dk: smertepatienten15

Jeg har holdt nøje øje med, hvornår der har været tilbud på hjemmesiden (jyde? Ja med kæmpe j!) og der har ikke været et højere rabatkode end 15%. Det samme fik jeg også at vide fra Anodyne.
OBS! Rabatkoden gælder til d.31. marts 2018

Lad mig meget gerne høre jeres erfaringer med deres produkter!

//Annonce//

10 comments on “Anodyne AlignMe InterActive Bra – virker den?”

  1. Hej .. efter nakke og skulder skade har jeg haft svært ved at finde en sports bh der sidder ordentlig et af problemerne er at min barm er en str. e/f skål og omkreds ca 75 … da jeg pga de førnævnte skader er afhængig af at lukkemekanismen sidder på forsiden. Jeg har prøvet mange mærker og modeller så hvis det er muligt er jeg selvfølgelig interesseret i at være test person af en anodyne bh håber at høre fra jer ..
    Med venlig hilsen
    Inge Marie Bech

    • Hej Inge Marie
      Det er desværre ikke noget jeg kan hjælpe med, da jeg ikke arbejder ved Anodyne.
      Du kan evt. prøve at skrive til dem 🙂

      Ift. str. så havde jeg samme udfordring og jeg sendte mine mål til Anodyne via. mail. Deres søde medarbejdere hjalp med at finde frem til, hvilken str. der ville passe mig bedst. Skulle du ikke have gavn af det produkt du bestiller, har du muligheden for at sende det retur og så har du om ikke andet forsøgt 🙂
      Vh. Sanne

  2. Til Anodyne ! Når jeg skriver rabatkode Smertepatienten 15 ved min bestilling, får jeg at vide, at den kode eksisterer ikke. Jeg har handlet hos Jer tidligere. Mvh Jette Hoffmann

    • Hej Jette
      Hvis du starter du med et stort s, og/eller har mellemrum imellem smertepatienten og 15 kan det være derfor. Hjemmesiden skelner nemlig imellem store og små bogstaver, og læser også mellemrum 🙂

      Det skal være præcist: smertepatienten15

      Hilsen Sanne

  3. Har du BH’en på uden noget indenunder? Jeg så på er tidspunkt en video hvor personen havde nogen under også tænker jeg om det er ubehageligt?

    • Hej Line 🙂
      Jeg bruger den altid uden noget under, men jeg har lige prøvet at have en tanktop under og det kan man sagtens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *