Der er nu gået  en uge i min nye praktik og det har været en rigtig lang uge. På godt og ondt.

Hold i ryggen

Praktikopstart

Forberedelser

Som for så mange andre, startede min første arbejdsdag i 2018 tirsdag d.2. januar, men for mig betød det ikke jobstart med 2.dags tømmermænd. Det betød ændringer i den sidste del af min december.

Jeg havde forudset, at starten i praktikken ville blive hård og derfor havde jeg sørget for at være meget påpasselig henover både jul og nytår. Jeg havde ingen sociale arrangementer. Juleaftensdag og nytårsaftensdag, sørgede jeg for at holde flere hvil og prioriterede også min middagslur. Det betød naturligvis at jeg gik glip af nogle ting, men det var mit valg og min prioritering.

 

Første dag i praktik

Jeg var ikke nær så nervøs som jeg var den første dag i praktik ved Creativ Company, men denne gang virkede situationen heller ikke lige så ny for mig. Min leder fra min første praktikplads var der jo og det var ham, som skulle være leder for mig igen. Derfor var jeg langt mere spændt end jeg var nervøs.

Både tirsdag og onsdag gik godt. Jeg blev introduceret for arbejdsopgaver, jeg ikke havde arbejdet med før og fik derefter lov til at kaste mig ud i det alene. Det var fedt at arbejde sammen med min leder igen og blive udfordret på den måde.Lige så fedt det var, lige så trættende var det også.
Nye indtryk, nye mennesker og nye opgaver er altsammen noget, der tærer på energien.
Det gør det for langt de fleste mennesker, men det føles som om det kræver mere energi nu, end det gjorde inden ulykkesnatten. I virkeligheden er det jo fordi, jeg ikke har den samme mængde energi til at starte med og derfor bliver jeg også hurtigere udkørt. Det bar dagene også præg af.

Når jeg fik fri efter mine 4 timer, tog jeg direkte hjem og smed bukser + bh, hoppede under dynen og fik først øjne igen 3-4 timer senere. Lidt aftensmad og en halv film og så var jeg på vej i seng igen. Min hvile dag var heller ikke noget at skrive hjem om. Jeg var til frisøren, hvor jeg fik klippet en god del af længden, vasket hår og fik en hårkur i, gik en tur med H., Lilo og Stitch og ellers stod den på hvil, øvelser og en laaang morfar.

Hvor kunne det bare være fedt, hvis medicin og narkose ikke smadrede ens hår til ukendelighed. I det mindste er det en ganske fornuftig undskyldning for at blive forkælet lidt ved frisøren.

Tidligt i seng torsdag aften, for fredag bød på endnu dag i praktikken med de nye spændende opgaver.
Der var bare ét problem.

 

Kroppen sagde stop

Måske var opstarten for hård, måske lavede jeg en dum bevægelse eller måske var jeg bare uheldig?
Hvad der skete og hvorfor, ved jeg ikke. Men pludselig gjorde det ondt, rigtig ondt.

Fredag morgen da jeg står og fumler med kaffefilteret får jeg et svirp i ryggen. Jeg knækker halvvejs sammen, trækker vejret og fortsætter med at lave kaffe. Jeg får dagligt stød i ryggen og tænker derfor ikke videre over det. Men ca. 8 sek efter svirpet bider jeg mærke i, at det ikke er begyndt at aftage endnu.
Så lang tid plejer der ikke at gå.
Det gør ondt hver gang, jeg bevæger kroppen og jeg får svært ved at trække vejret. En dyb vejrtrækning er helt umulig. Jeg var nok godt klar over, at det måske havde været smart at forholde mig i ro derfra, men det havde jeg altså ikke tid til. Jeg skulle jo på arbejde.

Jeg havde (heldigvis) været i bad og sørget for ansigt og hår så nogenlunde anstændigt ud. Men jeg havde ikke fået tøj på og selvom jeg ikke havde hørt noget om en dresscode, havde jeg ikke lyst til at troppe op i morgenkåbe. Så jeg måtte vække H. (som jo arbejder om natten) og få hjælp til at få mit tøj på, så jeg kunne komme på arbejde. Det måtte jo gå over på et tidspunkt?

Det gjorde det ikke.
Jeg vurderede selv at det måtte være et hold i ryggen. Det føltes ligesom et hold i nakken, bare placeret i det meste af ryggens højre side. Som tiden gik, blev kun værre. Efter to timer på job var det begyndt at sprede sig til venstre side af ryggen og dér valgte jeg at kaste håndklædet i ringen og tage hjem.
Da jeg kom hjem, valgte jeg at gå en tur i håbet om, det ville sætte gang i blodomløbet og gøre noget ved smerterne. Det blev så et kæmpe nej.

Min weekend foregik på sofaen, dag og nat. Vi har ikke soveværelse i stueetagen og da jeg ikke rigtig kunne bevæge mig, sov vi på sofaen Det passede Lilo og Stitch perfekt!
Søndag eftermiddag kunne jeg selv tage joggingbukser på (YAY!) og det blev fejret med en lille gåtur efterfulgt af en god lur.

 

Hverdag igen

Mandag vurderede jeg, at kroppen var klar til praktik igen. Det var hovedet i hvert flad, så sådan blev det. Det gik også meget bedre og jeg gør alt i min magt for at det fortsætter sådan.
Jeg har fuld fokus på min praktik. Men jeg ved også at jeg skal stadig være opmærksom på ikke at overanstrenge kroppen. Hvis jeg tager mine skyklappere på, ender jeg med at køre kroppen helt i sænk og så kan jeg starte helt forfra. Så fokus på praktik, men på kroppens præmisser. Det er vejen frem for mig.

Læs mere

4 comments on “Min første uge med ny praktik”

  1. Puha, sikke en forskrækkelse op til weekenden. Det ser så let ud for andre når de bare står op og vinder på arbejde fuld af overskud og kun en sjælden gang må kaste håndklædet. Jeg er også alt for dårlig til at lytte til kroppen hvis det er en arbejdsdag. Så tænker jeg “Det skal bare klares” og når jeg så kommer hjem, så er jeg bare træt og brugt som en våd gammel slidt karklud. Hvorfor skal det være så svært at lytte til kroppen ?

    • Det blev en rigitg lang og træls weekend.
      Jeg har også svært ved at lytte til kroppen. Jeg er nok meget udfordret af tanken om, at det jeg engang kunne ikke er muligt længere, så jeg prøver nogle gange alligevel. Førhen har det altid virket ¨bare at klare den,¨ jeg kunne altid slappe lidt af om aftenen og så var den i vinkel igen. Det er svært at forstå, hvorfor det skal være så svært. Logikken i at det giver mere energi at holde kroppen stabil er der jo. Jeg ser frem til den dag, jeg kender min krop godt nok til at undgå karkludsdagene. Stort kram herfra!

  2. Jeg skal snart i praktik og er Mega nervøs – har ondt hver dag hele tiden, og er så nervøs for, om jeg er god nok, og hvad folk synes om mig 🙁
    Ved ikke om jeg overhovedet ved hvordan det fungerer længere med kolleger :/

    Mvh Bettina

    • Kære Bettina
      Jeg forstår godt dine bekymringer omkring opstart i praktik og alt der hører med. Jeg havde det på samme måde. Det føles som en helt ny verden at skulle til at træde ind i. Uanset om man har været på arbejdsmarkedet før eller ej.
      Men det er helt okay at være nervøs. Det er helt normalt og det viser bare, at det betyder noget for dig.

      Din praktikplads ved godt, hvorfor du skal i praktik og de er helt med på, hvad det indebærer. Det er derfor, i har en samtale inden opstart, med forventningsafstemning. Så alle er med på ¨spillereglerne.¨
      For mig er det altid lidt skræmmende, at møde nye mennesker. Særligt når det er mennesker, jeg skal arbejde sammen med. Men de fleste mennesker har stor forståelse for, at man kan være nervøs eller genert.

      Dine kommende kollegaer har modtaget nye medarbejdere før og du er hverken den første eller sidste, der er nervøs.
      Du kommer umådeligt langt med et smil. Hils på dine nye kollegaer med et oprigtigt smil og tag den tid du har brug for, til at åbne op. Ingen forventer mere af dig, end at du prøver og gør dit bedste.
      Jeg hepper på dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *