Min vej frem

Kend dine advarselstegn

Som smertepatient har jeg en daglig kamp med min krop om at få mest ud af dagen. Det er en svær balancegang og jeg forsøger at vinde over kroppen og på den måde vinde det liv jeg gerne vil leve.

Men jeg kan ikke vinde det liv, jeg gerne vil leve uden at lytte til kroppen.
Det ville bare give mindre overskud i sidste ende, og derfor mindre overskud til de ting jeg gerne vil med mit liv. Derfor er jeg nød til at finde en balancegang, lytte til min krop og stoppe op før den kollapser.

 

Mine primære advarselstegn

På mit 12 ugers smertehåndteringskursus på Smerteklinikken fik vi på holdet til opgave at skrive vores krops advarselstegn ned. Det er sværere end det lyder, men med tiden har jeg udfærdiget min liste. Mine primære advarselstegn pt. er:

  • Mundtørhed og tørst
  • Kæbe -og ansigtsspændinger
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabel og asocial
  • Lys- og støjfølsomhed
  • Rystende hænder
  • Synsbesvær og flakkende blik
  • Stød og strålesmerter i ben og ryg

Det er ikke altid de samme advarselstegn, jeg får og min krop har testet mange kombinationer. Jeg håber altid på, den øverste viser sig først.

 

Hvorfor er advarselstegn vigtige?

Det vigtige ved at kunne sætte mine advarselstegn op på denne måde er, at jeg så har muligheden for at reagerer så tidligt som muligt og dermed undgå den store regning.

Mit bedste råd er at være opmærksom på, hvordan din krop reagerer og ja.. det er en udfordring.
Der er i forvejen nok, som optager opmærksomheden, men med tiden bliver det en vane at skulle lægge mærke til sine advarselstegn, og så bliver det også meget lettere at reagere i tide. Skriv dem ned til at starte med, også dem du er i tvivl om, du kan altid rette i listen. Det vigtige er at blive opmærksom på dem. Det kan godt tage tid at opdage dem og der opstår sandsynligvis nye som årene går, så overvej at opdatere listen løbende.

Hvis jeg tager mine hvil i løbet af dagen, har jeg mere tid med overskud og jeg kan derfor få mere ud af dagen. Prøv selv at lave dit regnestykke for, hvor meget tid du har med overskud når du lytter til din krop og når du ikke lytter til kroppen.

 

Prioritér din energi

Det er selvfølgelig altid bedst helt at undgå at nå hen til advarselstegnene, men det er nu engang bare ikke realistisk (for mig) altid at undgå. Der er rigtig mange faktorer, der påvirker min krop og det er derfor umuligt at forudse, hvordan min krop reagerer  hver dag. Hvis jeg kunne planlægge mig ud af alle ¨dumme dage¨ så gjorde jeg det. Men det kan jeg ikke. Det tror jeg ikke, nogen kan.

Desuden er der ting jeg nægter at være foruden pga. min krop. Jeg vil være med til bryllupper osv. og selvom jeg gør mit bedste for at indrette dagen efter kroppens præmisser, kan jeg ikke undgå en regning. Men det gør ikke noget. Jeg vælger nemlig selv, hvad jeg er villig til at betale den regning for.
Jeg tror ikke, at jeg får det bedre af at koordinere hele året efter min krop. Hvis jeg skulle det, ville jeg gå glip af fødselsdage, juledage, udflugter, middage med venner osv. og selvom kroppens smerter i høj grad er styret af aktiviteter, så er jeg overbevist om at sindet også spiller ind på smerterne. Gode oplevelser giver energi og der skal være plads til at skabe gode minder, ellers bliver både smerter og livet ulideligt.

 

En lang proces

Jeg prøver virkelig at lære, at jeg faktisk ikke er så meget anderledes. Det er kun naturligt, at min krop siger fra når den når et makspunkt. Forskellen fra mig som smertepatient og mig før jeg blev smertepatient er bare, at jeg nu når mit makspunkt hurtigere.

Det har taget mig lang tid at forstå vigtigheden i at lytte til min krops advarselstegn, men de har en afgørende betydning for kvaliteten af min dagligdag.
Jeg har det stadig stramt med at skulle opdele min dag med hvil, men jeg forstår det.

 

Kender du dine advarselstegn, og lytter du?

10 tips til aktive hvil

På smerteklinikken, i mit 12 ugers smertehåndteringskursus, lærte jeg om hvil og om aktive hvil.
Det er naturligvis mest effektivt med ¨rigtigt¨ hvil, altså et hvil hvor du ligger behageligt og har fokus på krop og vejrtrækning. Men det er ikke altid, mit temperament er til et rigtigt hvil og hvad gør man så?

Jeg har lavet en liste over min underholdning til de (mere eller mindre) aktive hvil jeg benytter.
Men prøv dem selv og bedøm selv om de er noget værd.

 

Mine tips til aktive hvil

  1. Gå på Pinterest og bliv inspireret til alt fra indretning, kreative projekter, madlavning og ja, ALT.
  2. Lav en ønskeliste til din fødselsdag og/eller jul. Det er aldrig for tidligt at starte.
  3. Kast dig ud i kreative sysler. Mal, tegn, sy, strik, hækl, listen er uendelig.
    Jeg malede meget før ulykken og træner min hånd op til igen at kunne male og tegne detaljeret vha. mindfulness malebøger. Start på dit niveau, med den tid du kan og se hvor det fører dig.
  4. Sæt dit ind i et nyt emne. Om det er fondue eller øgleteorien er ligemeget. Udvid din horisont.
  5. Læs en god bog og fald hen i en anden verden.
  6. Hold en wellness dag hjemme med selvforkælelse.
    Lav dig et fodbad, smæk en hårkur i, læg en ansigtsmaske, brug bodyscrub og bodylotion, læg neglelak og måske endda sørge for glatte ben. Nej det er ikke standard herhjemme.
  7. Lav en prioriteringsliste. Hvad er dit næste projekt, køb, eller ferie?
    Skriv dine drømme ned i rækkefølge og lav en plan for, hvornår og hvordan de skal ske.
  8.  Har du et favoritspil? Det er en seriøs tidsrøver! Jeg kan anbefale en Nintendo Switch og ellers er der et hav af apps til mobilen, kryds og tværs, soduko.
  9. TV tid. Vi kommer altså ikke udenom, det ER bare en klassiker. En spændende dokumentar eller film når kroppen strejker eller en en sumpeserie, når hverken hoved eller krop kan følge med.
  10. Lyt til en podcast. Læg dig ned, luk øjnene og lær dine nye bedste venner at kende.

 

Jeg har brugt en del tid (læs: flere år) på at forstå, at min krop har behov for flere hvil hver dag.

Det er ikke fordi, jeg ikke har fået det at vide før. Jeg har fået det at vide mange gange. Rigtig mange gange endda. Men nogle gange skal man åbenbart have gavn af noget virkelig mange gange, før man vil sluge sin stolthed.

Anodyne AlignMe InterActive Bra – virker den?

//Annonce// Jeg har modtaget en holdnings bh, AlignMe InterActive Bra, fra Anodyne og efter at have testet den i alle tænkelige situationer (for mig) er jeg nu klar til at dele mine erfaringer.


 

Hvad lover den?

Hvis man går ind på deres hjemmeside kan man læse om den teori, der ligger til grund for produkterne og hvad deres formål er. Helt kort fortalt er produkterne inspireret af kinesiotape, der skal afhjælpe smerter og spændinger, da den bl.a. øger blodcirkulationen.
– Det kan meget vel være, at du har prøvet at blive tapet op ved en fysioterapeut eller til en træning.

Modellen jeg fik, hedder AlignMe InterActive Bra (sort).

De har beskrevet fordelene ved produktet på hjemmesiden og jeg har taget et screenshot som du kan skimme igennem ovenfor. Det lyder jo super fint og set med de kritiske øjne lover de heller ikke guld og grønne skove, hvilket for mig er et tegn på de er seriøse omkring deres produkt.

Hvis du tænker, at du har læst det her før så forstår jeg det godt.
Jeg har nemlig lavet en simpel copy-paste fra mit indlæg om Anodyne Posture Shirt 2.0. Beklager, men det er trods alt den samme teknik, der ligger bag og jeg synes også denne del er relevant at få med her.

 


Mine tanker omkring Anodyne AlignMe InterActive Bra

Første indtryk

Holdnings BH’en var nem at tage på.
Den minder om en sports BH jeg har haft og måske derfor, faldt det mig så naturligt.
Er du i tvivl, har Anodyne på deres hjemmeside en video guide på produktsiden, under størrelsesguiden.

Jeg var godt klar over at holdnings BH’en ikke ville kunne give mig den samme effekt som min t-shirt. Den dækker ikke det samme område og kan derfor heller ikke justere på lige så mange områder.
Trods det havde jeg visse forventninger til produktet.
Jeg forventede at kunne mærke en justering af skuldrerpartiet og se en forskel i min holdning.
Jeg kunne både se og mærke en effekt med det samme.
Det føltes som om jeg fik hjælp til at holde overkroppen, samtidig med at mine skuldre let blev presset tilbage. Ligesom med t-shirten fra Anodyne, Posture Shirt 2.0, fik jeg altså en pænere mere rank holdning, uden at skulle bruge ekstra kræfter.
Det var ikke på samme niveau, som med t-shirten, men forskellen var stadig klar.

Brug af BH’en

Hvad kan en holdnings BH til 799kr. så?

BH’en bliver flittigt brugt på kontoret. Selvom jeg har hæve-sænke bord, en specialstol, en stå måtte og arm støtte, så kan jeg også mærke i kroppen når jeg gør brug af BH’en.
Jeg har en rutine i min arbejdsdag og den har jeg fulgt både med og uden BH’en, både på gode og knap så gode dage. Jeg kan tydeligt mærke effekten af, at holdnings BH’en aflaster kroppen. Min koncentration evne stiger, jeg kan se klart i længere tid og min nakke er mere medgørlig.
– Ligesom med t-shirten, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke anbefaler at bruge BH’en som et middel til generelt at klare mere.

Jeg har naturligvis også testet holdnings BH’en under træning, det er jo en sports BH.
Hér kommer den virkelig til sin ret. Jeg forsøger altid at være opmærksom på min holdning, men under min træning er det ekstra vigtigt med en korrekt holdning. Ekstra fokus kræver ekstra energi og det betyder mindre energi til træning. Med holdnings BH’en kan jeg altså bedre udnytte min energi til træning og dét er intet mindre end fantastisk!

Jeg kan desuden have mit træningstøj på uden at det kan spottes, at jeg har en holdnings BH på.

Ikke at der er noget galt med at passe på sig selv, tværtimod.
Men nogle gange er det bare rart at kunne undgå ekstra fokus på noget, som ellers fylder så meget i min hverdag.

Ligesom med t-shirten (dog på et mindre niveau) afhjælper holdnings BH’en i flere situationer. Det er lettere at sidde op og jeg kan generelt klare længere træk på de statiske stillinger.

Jeg har særligt gavn af BH’en:

  • På kontoret.
  • Under træning.
  • På køreture.
  • Når jeg skal have tøj på, hvor t-shirten ikke fungerer.

Kort sagt bruger jeg min Anodyne holdnings BH, når t-shirten ikke er optimal for mig.

 

Ulemper

 Sarte sjæle bedes springe dette afsnit over, da der er fare for forargelse over direkte sprogbrug.

Ja.. den her kan jeg altså ikke pakke pænt ind. Jeg har før været omkring emnet, for jeg har det, den ældre generation kalder for ¨en fødedygtig krop¨ med et sæt brede hofter + dertilhørende bollehåndtag og i mit tilfælde følger der et sæt bryster med, hvor der er til et par håndfulde.
Det er der som ikke noget i vejen med, men det har altid givet mig udfordringer når jeg skulle finde sports BH’er. Pga. min talje passer mine mål nemlig ikke super godt med den typiske sports BH uden justeringsmuligheder, så dem har jeg bevidst gået udenom.
Derfor var jeg også klar over, at jeg muligvis ville få en udfordring med holdnings BH’en fra Anodyne, der ikke har nogen justering mulighed, da den jo skal sidde tæt for at have en optimal effekt.

Nå, men det betød så også at jeg blev lettere klemt. Selvom det ikke var ubehageligt, så var det alligevel nok til, at jeg ikke kunne have den på i mere end nogle timer ad gangen. Jeg skrev med Kamilla fra Anodyne om det, sendte mine mål og størrelsen passede efter målene perfekt. Hmm.. jeg gav det et skud alligevel, jeg kunne jo mærke forskellen i ryg og nakke.
Efter ca. en uges brug (on/off) var det som om den tilpassede sig og nu kan jeg have den på hele dagen. Så giv den lige en chance, der er håb forude!

På billederne kan du se, hvordan den sidder på undertegnede.

Tip: Babypudder imellem damerne sørger for lidt mindre sved, når de ikke kan trække vejret.

Hvis du er i tvivl om din størrelse, kan du fange de dygtige servicemedarbejdere på deres Facebook eller på deres mail: info@anodyne.dk.

Konklusion

Efter at have testet den i godt 3 uger, har jeg en god ro i maven ved at have et samarbejde med Anodyne. De har gjort det igen. Min oplevelse er, at holdnings bh’en aflaster min overkrop og ranker op i skulderpartiet ved at justere på musklerne. Derudover giver den også lidt ro i hovedet, fordi jeg ikke på samme måde skal fokusere på min holdning, for det gør holdnings BH’en for mig.

Er du i tvivl om, hvorvidt du vil få gavn af et produktet? Anodyne tilbyder muligheden for at prøve deres produkter i op til 30 dage og sende dem retur, hvis man ikke har gavn af dem.
(Husk at læse deres handelsbetingelser)

Mærk efter, hvad det gør for dig og husk at tænke på, om du vil tage det i brug i hverdagen.
Ligesom med alt andet, virker den ikke når den ligger i skabet og kukkelurer.

 


Anodyne har været søde til at lave en rabatkode, som jeg kan dele med jer.
Rabatkoden er på 15% og gælder hele webshoppen. Her finder du desuden den holdningskorigerende t-shirt Posture Shirt 2.0 og den fåes selvfølgelig til både mænd og kvinder.
Du kan læse mine erfaringer med deres holdnings t-shirt her.

Rabatkode til Anodyne.dk: smertepatienten15

Jeg har holdt nøje øje med, hvornår der har været tilbud på hjemmesiden (jyde? Ja med kæmpe j!) og der har ikke været et højere rabatkode end 15%. Det samme fik jeg også at vide fra Anodyne.
OBS! Rabatkoden gælder til d.31. marts 2018

Lad mig meget gerne høre jeres erfaringer med deres produkter!

//Annonce//

10 tips til hverdagen

Jeg er efterhånden indset, at jeg (hvor gerne jeg end ville) simpelthen ikke har den energi i hverdagen som jeg havde inden ulykkesnatten. Derfor har jeg også måtte indrette mit liv efter mine nye omstændigheder. Som tiden er gået, har jeg fundet nogle tips og tricks der hjælper på de grumme dage og generelt bare gør min hverdag mere overskuelig.

 

Mine tips til en lettere hverdag

  1. Gør brug af en kalender til alle aktiviteter og skab et overblik over din energifordeling.
  2. Del dine piller i dagsportioner til de næste 14 dage.
    Det minimerer fumleriet med pilleæskerne.
  3. Ha’ altid dit to-go kit klar.
    Mit indeholder; pilleæske, gajol/mentos, tyggegummi, læbepomade.
  4. Fordel madlavningen.
    Flere retter kan deles op over tid og giver plads til hvil imellem, udnyt det.
  5. Aftensmaden indebærer mange overvejelser og opgaver, gentag dem ikke hver dag.– Lav en madplan til ugen/måneden, det er endda budgetvenligt. Husk at de kan genbruges.– Brug fx tid søndag med resten af husstanden og snit salat til den kommende uge.– Ha’ en back-up plan i fryseren. Jeg er fan af lasagne og ja, det er den fra Knorr.– Ha’ en liste over take-away steder til de lange dage og gør valgprocessen mere overskuelig.
  6. Ha’ altid førstehjælpskittet klar. Mit består af chokolade, Sun Lolly eller juice.
  7. Rengøringswipes til hverdagen.Det er lettere at holde rent end det er at gøre rent. Jeg køber mine i Rema og de fjerner både make up rester i håndvasken og kødsovs på skabslåger.
  8. Elektroniske hjælpemidler– Robotstøvsuger.Vores robotstøvsuger (Nani) holder skidtet nede og eftersom rengøring er en endeløs kamp, så er hun blevet en højt skattet del af familien!– Køkkenmaskine.Kalle Kenwood er det nyeste skud på stammen herhjemme. Han sørger for, at jeg kan bage rugbrød (læs: boller og kage) igen og det elsker jeg ham for!– Elektrisk tandbørste.Intet navn denne gang, forslag modtages gerne. Overvejer pt. Ellie. Den er en stor lettelse for hånden! Jeg kan tydeligt mærke når frosten kommer, når jeg har kørt bil osv.. Hér kommer Ellie (?) ind i billedet, den mindste aflastning for hånden letter nemlig min hverdag.
  9. Pyt reglen. Gør det en réel forskel om vasketøjet ligger to timer mere? Overfalder støvet i hjørnet dine gæster og ser de det overhovedet? Pyt! Pyt med de små ting. Personligt har jeg det faktisk bedre, når jeg er i et hjem der ligner et hjem. Først og fremmest føler jeg mig mere velkommen, når hjemmets ejere ikke har okset rundt og gjort pinligt rent inden jeg kommer. Det er nemlig et tegn på, at de stoler på mig og dét er da fantastisk!
  10. Gør brug af dine nærmeste, når de tilbyder deres hjælp.
    Ja, den er krads, men det er nok mit bedste råd. Bid stoltheden i dig.
    Tænk på, hvor gerne du vil hjælpe dem og hvilken fantastisk følelse du får, når du har gjort en forskel. Dén følelse giver du dine nærmeste, ved at lukke dem ind og lade dem hjælpe hvor de kan.

Det virker måske bare som små ting, der ikke vil gøre en forskel, men tilsammen er de altafgørende for at min hverdag hænger sammen. Hvad gør du, for at gøre hverdagen lettere?

Anodyne Posture Shirt 2.0 – Virker det?

Jeg var så snotforkælet at få den holdningskorrigerende t-shirt Anodyne Posture Shirt 2.0 i Mors dags gave fra mine skønne hundebørn.

Jeg havde faktisk kigget efter den et stykke tid og overvejet om det var noget jeg skulle investere i.
800 kr. er mange penge i min bog, penge som man kan få mange andre lækre sager for.
Tænk nu hvis det var sådan noget man aldrig fik brugt og den bare kom til at ligge i skabet og grine af mig? Det er altså ikke til at bære for en nærig jyde!


 

Hvad lover den?

Hvis man går ind på deres hjemmeside kan man læse om den teori, der ligger til grund for produkterne. Helt kort fortalt er produkterne inspireret af kinesiotape, der skal afhjælpe smerter og spændinger, da den bl.a. øger blodcirkulationen.
– Det kan meget vel være, at du har prøvet at blive tapet op ved en fysioterapeut eller til en træning.

Modellen jeg fik, hedder Women’s Posture Shirt 2.0 og den kan du finde her.

De har beskrevet fordelene ved produktet på hjemmesiden og jeg har taget et screenshot som du kan skimme igennem ovenfor. Det lyder jo super fint og set med de kritiske øjne lover de heller ikke guld og grønne skove, hvilket for mig er et tegn på de er seriøse omkring deres produkt.

Jeg havde dog stadig mine forbehold, for helt ærligt? En t-shirt… Jeg har altså prøvet lidt af hvert og brugt en del dollars i forsøget på at komme nogle af smerterne til livs. Jeg har været ved behandlere, privatlæge osv., så jeg havde svært ved at tro på, en t-shirt skulle kunne gøre noget.
Hvilket også var grunden til, jeg ikke selv havde bestilt en.

Hvis du scroller ned på deres side er der en video (I shit you not!), hvor de guider dig igennem den bedste måde at få trøjen på. Jeg syntes det var helt hen i vejret, at de mente deres kundesegment (altså mig) var så underbemidlet, at den simple opgave det er at tage en t-shirt på, skulle forklares med en video. Af en eller anden grund trykkede jeg alligevel ¨play¨ på deres video-guide. Her skal jeg da lige love for, de kunne gøre en videnskab ud af at tage en t-shirt på. Jeg troede ellers, en t-shirt var noget man hev ned over hovedet og så sad den ellers nogenlunde anstændigt. Det blev så et kæmpe nej!


 

Mine tanker omkring Anodyne Posture shirt 2

Første indtryk

Mit første forsøg på at tage t-shirten på selv, gik ikke ligefrem efter planen.
Jeg fik den over hovedet og armene igennem ærmerne, men derefter var det som om mine arme blev hængende under loftet! – mine bryster gjorde det heller ikke ligefrem lettere, at få den ned!
Summa summarum, jeg måtte kaste håndklædet i ringen og kalde på H. efter et ekstra sæt hænder.

Jeg kunne mærke en effekt med det samme.
Det føltes som om, jeg blev ranket op som en marionetdukke og samtidig fik justeret lidt på musklerne i skulderpartiet. Jeg fik altså en pænere og mere rank holdning, uden at skulle bruge ekstra kræfter.
Jeg var faktisk ret overrasket. Jeg havde før prøvet at få tapet ryggen op ved fysioterapeuten og det havde absolut ingen effekt for mig! Udover at det gjorde pis-hamrende ondt at få af igen.

Og ja.. jeg er typen, der hiver tape og plaster af latterligt langsomt, så det tog et par dage af få det hele af..

Brug af Anodyne Posture Shirt 2.0

Hvad kan en t-shirt til 800kr. så?

Iført Anodyne Posture Shirt 2.0 er det ikke lige så hårdt at sidde op, gåturene er ikke så hårde. Med den på kan jeg generelt klare længere træk på de statiske stillinger. Derfor bruger jeg den også til sociale arrangementer, hvor jeg er tvunget i statiske stillinger længere tid ad gange, fx. til en par-middag.
– Med det sagt vil jeg også gerne understrege, at jeg ikke anbefaler at bruge t-shirten som et middel til generelt at klare mere. Det har jeg også testet og gør altså intet godt for kroppen!!

De anbefaler også deres produkter til brug ved træning, så det har jeg selvfølgelig også prøvet. Jeg kan helt klart se, hvorfor mange har god gavn af Anodyne Posture Shirt 2.0 under træning. Og ja.. her kommer den.. Men jeg har brugt meget tid på styrketræning før ulykken og jeg vil gerne have den rå kontakt til min krop. Desuden kommer der her et problem, som nok mest er gældende for os med bollehåndtag. Jeg har altså ikke et ¨pænere¨ ord. Det er nemlig ikke ligefrem skide smart, at t-shirten kravler op til taljen under en øvelse! Jeg er i hvert fald glad for, at jeg havde en trøje udenover og det tror jeg faktisk også resten af centret var.

Jeg har særligt gavn af Anodyne Posture Shirt 2.0:

  • Når jeg skal sidde ved computeren.
  • På gåture over 20min.
  • Ved madlavning.
  • Når vasketøjet ordnes.
  • Til sociale events.

Kort sagt, fungerer Anodyne Posture Shirt 2.0 som en slags støttepædagog for kroppen.

Efter et par gange kunne jeg selv tage t-shirten på og af igen og nu kører det helt fint. Sjovt nok efter samme princip, som de viser i deres video.
Hvis du har problemer med at få armene over hovedet, vil jeg dog anbefale at overveje om modellen med lynlås, måske er bedre for dig. Find modellen medlynlås her og se evt. deres video på hjemmesiden)

 

Ulemper

Jeg fandt desværre ret hurtigt ud af, at Anodyne Posture Shirt 2.0 ikke ser så pisse smart ud under alt mit tøj. Simpelthen fordi den dækker mere hud end mit tøj gør.

På billederne kan du se, hvordan Anodyne Posture Shirt 2.0 ser ud under en af mine basic t-shirts med rund hals. For mig er det super ærgerligt, at kanterne ikke passer sammen for sådan dér, tager jeg ikke andre steder hen end hjem til familien.
Kald mig bare overfladisk, men jeg har allerede måtte tilpasse mig til en hverdag, der ikke længere involverer make-up eller cowboy bukser og dét her, er min grænse for hvor meget jeg vil ændre!
I ovenstående tilfælde kan man se t-shirten fra Anodyne både ved halsudskæringen og (afhængigt af hvordan jeg står) også under ærmet.

Jeg er desuden en af dem, der er udstyret med et par fødedygtige hofter med dertilhørende isolering (kageglad? ja!), så den skal altså liiige rykkes ned på plads en gang imellem for mit vekommende.
Tip: hvis du har nylon strømpebukser på, så hiv dem udenover t-shirten.

Derfor har jeg skrevet til Anodyne for at høre om jeg kunne forvente den samme effekt ved brug af deres BH, AlignMe Bra. Du kan se den private samtale, jeg havde med Mia via. Facebook her:

Jeg aner ikke, hvorfor.. men igennem hele mit liv (særligt min barndom) har folk kategorisk ændret mit navn til Susanne. Jeg tænker de må kende en privat, der hedder Susanne, men bare bliver kaldt Sanne. Eller måske synes de bare, jeg ligner en Susanne mere end en Sanne.

Det kan godt være jeg ikke er uddannet fysioterapeut eller noget. Men jeg jo godt regne ud at deres AlignMe Bra ikke har samme effekt som Anodyne Posture Shirt 2.0.. T-shirten dækker trods alt et langt større område, så BH’en kan næppe gøre det samme. Men som Mia skriver, har man muligheden for at prøve deres produkter i 14 dage og sende dem retur, hvis man ikke har gavn af dem.
(Husk at læse deres handelsbetingelser)

 

Konklusion

Der er en grund til Anodynes produkter har fået så hurtig en succes.
Min oplevelse er, at Anodyne Posture Shirt 2.0 gør en øjeblikkelig forskel for min holdning. Den justerer musklerne, støtter og dermed også aflaster min overkrop. På den måde mindskes nakke/skuldrer for de spændinger, jeg normalt får ved korte statiske stillinger.
En ekstra bonus er også, at efter en uges tid med brug af t-shirten føles det som om jeg også har en mere rank holdning uden t-shirten.

Kan jeg klare hele verden og alle de ting jeg kunne før?
Nej, det kan jeg ikke. Selvfølgelig kan jeg ikke det.
Jeg har en ryg, med udfordringer efter et brud og dem kan intet produkt fjerne. Hvis jeg forventede det ville alle produkter ikke være andet end én stor skuffelse.

Jeg kan jo selvfølgelig tage fejl, så ligger du inde med en magisk pille, så send lige et link eller kontaktinformationer!

MEN! Jeg kan altså mærke en forskel. Den bliver brugt flere gange i ugen og den er ikke sendt retur, hvilket må være ret gode måder, at måle tilfredsheden af et produkt på.

Læs mere

12 ugers smertehåndteringskursus

Efter 1,5 års grundig rundtur i det danske sygehusvæsen blev det besluttet, at der ikke var mere at gøre.
Knoglerne var helet, (røntgenfotografiet viste godt nok en forandring på knoglen i ryggen og jeg havde da også mistet ca. en cm. i højden efter ulykkesnatten, men det er åbenbart en mindre detalje) rygcentret meldte pas, MR scanninger viste ingenting, nervetest af hånden gav intet og div. behandlinger og genoptræning gjorde ikke tilstrækkeligt.. Så selvom jeg gik med smerter hver dag (trods et indtag af morfin flere gange dagligt + ibumetin, Panodil samt div. smertelindrende behandlinger), var lægernes professionelle vurdering: ¨både hånd og ryg er groet ¨ok¨ sammen igen, så der burde ikke være noget galt.¨

Okay..? Jamen det er jo fantastisk! Så laver jeg da kolbøtter og englehop hele vejen hjem, imens jeg fløjter den danske nationalsang og planlægger en karriere som akrobat i et omvandrende cirkus.

Det eneste problem var selvfølgelig, at det stadig gjorde ondt. Hver dag og hele tiden.

Så jeg blev henvist til den tværfaglige smerteklinik i Give, hvor jeg blev sat igang med et medicin forløb og fik kontakt med en socialrådgiver, en psykolog og en fysioterapeut. Jeg blev desuden anbefalet at deltage i deres 12 ugers smertehåndteringskursus, der skulle give en bedre forståelse for et liv med kroniske smerter og redskaber til at håndtere sådan et liv.

Jeg må ærligt indrømme, at tanken om at skulle sidde i et rum fyldt med mennesker med kroniske smerter og snakke om hvor hårdt og uretfærdigt alting er, ikke ligefrem tiltalte mig!
Så igen var min reaktion noget i stil med ¨Tak, men pænt nej tak. Jeg skal nok klare mig.¨
Hvad jeg ikke havde tænkt over, var at H. sad ved siden af. Han mente det måske var en god ide og da var værd at prøve og det måtte jeg jo (efter mindre overtalelse..) give ham ret i, så jeg blev skrevet op til kurset.


 

Lad mig sige det sådan her, det var noget af en oplevelse!

Det var et broget hold med ca. lige dele kvinder og mænd, men jeg var klart den yngste og langt størstedelen af deltagerne var 50+. Det med aldersforskellen gjorde mig faktisk ikke så meget, jeg var kommet for at lære om livet med smerter og det har som bekendt intet med alder at gøre.
Kurset var hver torsdag i 12 uger fra kl.9 – 11.30 og der var både pauser og indlagte øvelser i dette tidsrum og skulle der være behov for at stå eller ligge ned undervejs, var der både senge og madrasser i lokalet.
Undervisningen blev skiftevist afholdt af en psykolog og en fysioterapeut, der forklarede om kroniske smerter ud fra hvert deres felt. Fysioterapeuten forklarede bl.a., hvordan nervesystemet bliver påvirket af konstant at være i alarmberedskab og psykologen forklarede bl.a., hvordan ens sindstilstand påvirker smerter. Fælles for begge var deres forståelse for, at kroniske smerter ikke kan håndteres ud fra én vinkel, men at det fysiologiske og det psykologiske er dybt påvirkelige af hinanden.

 

En stor del af kurset gik med at dele erfaringer i forhold til de smertehåndterings metoder vi lærte om fra gang til gang, men også i forhold til de udfordringer vi mødte i dagligdagen og hér gik det hurtigt op for mig, at min lunte ikke ligefrem var blevet længere efter ulykken.

Der gik ikke mere end fire min. før jeg havde spottet, hvem jeg ville blive rygende uenig med de næste 12 uger og yderligere fire minutter inden jeg forudså, hvem jeg delte livsindstilling med.
Jeg var mildest talt ved at eksplodere, hver gang et par af deltagerne ville fortælle om deres udfordringer og hvor håbløst de syntes det hele så ud. Det var såmænd ikke fordi jeg ikke ville høre om deres situation, for det ville jeg meget gerne, men måden de forklarede det på var så opgivende og dét provokerede mig voldsomt! De var (som jeg forstod det) af den overbevisning, at medicinering var den eneste vej frem og hvis det ikke virkede skulle der flere/andre piller, til frem for at give de metoder vi lærte om på kurset en ærlig chance, hvilket i min verden var ensbetydende med at kaste alt ansvar fra sig for at få et bedre liv.

 

Bare rolig, jeg havde trods alt selvindsigt nok til at se, det var mig den var gal med (også i øjeblikket) og at jeg på ingen måde havde ret til at dømme dem eller hvor langt de var kommet i deres proces!
Jeg var udemærket klar over, at jeg burde få syet munden sammen med ståltråd.. men da jeg hverken havde nål eller ståltråd måtte jeg finde på noget andet for at lukke dampen ud. Derfor gik der ikke længe før min notesblok blev forvandlet til en brokke-bog, hvor jeg (I shit you not) skrev de kommentarer ned, jeg havde lyst til at skrige i hovedet på de deltagere, der ikke delte mine meninger.

Jeps, ét styk selvoptaget kælling.
I det mindste vidste jeg det, og jeg gjorde mit ypperste for at holde ¨hende¨ inde.


 

De 12 uger blev en følelsesmæssig rutsjetur, hvor jeg fik en større indsigt i hvad det vil sige at leve med kroniske smerter og hvordan jeg er nød til at lære min ¨nye krop¨ at kende, forstå de signaler den sender, hvorfor den sender dem, hvordan jeg kan tackle hverdagens udfordringer samt min omverden og ikke mindst sortere i hvor jeg er villig til at bruge min energi.

Om jeg vil det eller ej, så lærte jeg noget af alle på holdet, inklusiv dem jeg ikke delte livsindstilling med
-hvor meget deres udtalelser end måtte provokere mig..

I bagklogskabens lys er det gået op for mig, at grunden til deres udtalelser provokerede mig så voldsomt sandsynligvis var fordi tanken om, at jeg var ¨en af dem¨ med udfordringer i dagligdagen og (til tider) har mest lyst til at smide alt på gulvet, simpelthen var ubærlig. Men jeg kendte deres frustrationer, jeg havde selv samme frustrationer godt gemt helt bagerst i hovedet så de ikke slap ud og jeg ville være tvunget til at forholde mig til dem og dermed også at min liv var ændret og aldrig ville blive det samme igen.

Jeg har altid været en meget selvstændig person og tanken om, at skulle have hjælp fra andre mennesker til selv de mest basale ting var for pinefuld og derfor var det lettere at distancere mig fra de personer, der var længere i processen end jeg.


 

loJeg er stadig ikke færdig i min process, jeg har ikke fuldt ud accepteret ¨mit nye jeg¨.
Jeg savner stadig den gamle Sanne.

  • Hende der havde styr på alt.
  • Hende der gik på Universitetet og havde to studiejobs.
  • Hende der styrketrænede 4-6 gange i ugen + cardio.
  • Hende der fulgte en kostplan.
  • Hende der altid havde sat håret.
  • Hende der aldrig forlod huset uden make-up.
  • Hende de andre altid kom til, når de havde problemer.
  • Hende der altid havde overskud og var ovenpå.

Jeg er stadig ved at lære ¨den nye Sanne¨ at kende.
Ved at lære hendes grænser og hendes prioriteringer i livet såvel som i dagligdagen.
Hun er, på nogle punkter, meget anderledes end ¨den gamle Sanne¨ og hun er på ingen måde den person jeg troede jeg skulle være, men måske er det ikke så slemt?

Det 12 ugers smertehåndteringskursus har lært mig mange ting, men jeg tror det vigtigste jeg lærte var, at jeg skal prioritere min tid til det der er vigtigst for mig og give det min udelte opmærksomhed.
Og helt ærligt? Så er det noget, jeg ville ønske alle fik muligheden for at lære, for kun ved at forstå sine inderste værdier får man oprigtigt det bedste ud af sit liv. 

Læs mere