Der er ikke længe til min praktikperiode ved Creativ Company er forbi og det har været en rejse med spændende udfordringer, ansvar og dygtige kollegaer at sparre med.

Der er endnu ikke en afklaring på, hvor mange timer om ugen jeg kan arbejde. Planen var at jeg skulle forlænges efter standardperioden på tre måneder, hvis det ikke var nok tid.
Men ca. halvvejs inde i mit forløb meldte min leder, at han havde accepteret et jobtilbud fra en anden virksomhed. Det ville unægteligt betyde nogle ændringer for mig. Det resulterede også i et møde med min leder og den administrerende direktør for virksomheden og hér tog det hele en uventet drejning.

Min praktik ved Creativ Company

Den første måned skete der mange ting i min praktik. Jeg fik lov til at kaste mig ud i alt det, jeg havde mod på og jeg elskede det! Det var fedt at kunne bruge min teoretiske viden i praksis, gøre brug af egne erfaringer og sparre med kollegaer for konstruktiv kritik, råd og vejledning. Jeg følte, at jeg udviklede mig time for time og gik hver dag hjem med et kæmpe smil på læben. Det var vildt motiverende.

Det eneste ¨men¨ er det, jeg selv sørgede for.
Jeg har før skrevet, at jeg er en klovn til at stoppe op og trække vejret, når jeg er igang med noget som jeg brænder for. Så ja, det gælder i dén grad også mit arbejde.
Derfor fandt jeg også hurtigt ud af, at jeg måtte sætte en alarm til at ringe for ikke at glemme mine hvil. Selvom jeg syntes det var møghamrende irriterende at have en alarm sat til, så fungerede det. Jeg stoppede op når den ringede og gik ud for at hvile og lave øvelser.

Med tiden blev jeg bedre til at huske det selv. Sådan.. overordnet set i hvert fald.
Der er stadig tilfælde, hvor en kollega må minde mig om at passe på mig selv. Men det er ikke hver dag længere og dét er et stort skridt i den rigtige retning.

 

Mit første blogindlæg for en virksomhed

Under et morgenmøde, kom vi til at snakke om at lave et blogindlæg om hjemmelavede bolcher og dén var jeg helt med på. Jeg fik opgaven, lavede min eget udkast (som blev godkendt, yay!) og herefter stod den ellers på bolchefremstilling til den helt store guldmedalje.

Mit første forsøg gik ikke ligefrem efter bogen, men jeg fik hurtigt fornemmelsen for det og allerede efter mit 2. forsøg var jeg klar til at kaste mig ud i de lidt mere avancerede bolcher. Jeg har faktisk lavet så mange bolcher, at jeg måtte tage dem med på job og forære poser til familie og venner, alle tog gladeligt imod.

Lige så fedt som det var at lave bolcher, lige så fedt var det at skrive et blogindlæg om det.
Jeg har jo skrevet blogindlæg før, men jeg har aldrig skrevet et indlæg til andet end denne blog. Derfor havde jeg også en smule præstationsangst, over at skulle planlægge og skrive et indlæg til Creativ Company. Derudover kom et samarbejde med deres fotograf og grafiker, da der skulle tages billeder til blogindlægget. Proces billeder af mine første forsøg og senere billeder af de forskellige bolcher og tilbehør. Altsammen havde jeg to hænder på og var med til at godkende.

Prøv lige at spørge om jeg følte mig voksen?

Jeg har svært ved at forklare, hvilken dynamik og sparring det giver at kunne stå med kollegaer, der alle er ærekære omkring deres arbejde. Det giver en helt særlig energi og samtidigt, er det den perfekte måde at lære lidt fra andre felter.

I den sammenhæng kan jeg også indskyde, at det med at have det rette udstyr og en dygtig fotograf virkelig gør en stor forskel! Jeg tog ét lynhurtigt billede af samme opsats som fotografen (uden lys) men jeg er stadig overbevist om at de her to billeder aldrig var blevet det samme.

Hvis du har lyst til at læse om min første oplevelse med hjemmelavede bolcher, kan du finde det her: blogindlæg om hjemmelavede bolcher

Jeg nåede knap nok at blive færdig med blogindlægget, før min leder havde sin sidste arbejdsdag. Der var ikke rigtig nogen plan for, hvad jeg skulle arbejde på efter blogindlægget eller hvem jeg skulle have som kontaktperson. Derfor var der arrangeret et opfølgningsmøde med min leder og den administrerende direktør for virksomheden.

 

Opfølgningsmøde

Mødet startede som forventet.
Vi snakkede om, hvordan de sidste to mdr. var gået og hvad jeg tænkte omkring min fremtid.
Jeg forklarede, at jeg var rigtig glad for at være i praktik hos dem. Jeg var særligt glad for, at jeg blev udfordret og fik lov til at kaste mig ud i nye områder. I forhold til fremtiden var målet dog stadig at komme højere op i timeantal (optimalt set fuldtid), men det mente jeg ikke var realistisk at opnå inden januar. Det var min leder også enig i. Derfor nævnte jeg muligheden om en forlængelse af min praktikperiode, men hér tog det hele en seriøs drejning!

Jeg havde flere gange fået indtrykket af, at min leder var tilfreds med mit arbejde (sagt på godt jydsk efter jantelovens foreskrifter) og derfor virkede tanken om en forlængelse af praktikperioden ikke urealistisk.

Den administrerende direktør kiggede skiftevis på min leder og på mig og begyndte så at forklare, hvordan min leder havde bedt ham om et møde et stykke tid forinden vores fælles opfølgningsmøde.
Her havde min leder spurgt, om han kunne ¨få lov¨ til at tage mig med til sin nye arbejdsplads, som han sagde, han ville jo ikke bare ¨stjæle¨ mig.
Jeg kiggede lettere mistroisk (men mest håbefuld) på min leder.

Mig? Vil du have mig med?

Min leder forklarede kort om virksomheden og opgaverne. Virksomheden er på dét punkt, hvor de skal have opstartet en afdeling til e-commerce/online markedsføring.

Mig? Være med til at starte af en afdeling?
JA TAK!

Resten af mødet var jeg flyvende, og det er jeg faktisk stadig!
Igen er jeg på det punkt, hvor jeg ikke helt tør tro på at det nu også sker for mig. Derfor tør jeg (endnu en gang) ikke skrive navnet på virksomheden. MEN jeg ville være ved at sprænge af nysgerrighed, hvis jeg læste sådan et indlæg og derfor vil jeg ¨afsløre¨ at det er en virksomhed, med fokus på boligtilbehør og de har de skønneste varer! Jeg har i mange år været stor fan af deres varesortiment og flere gange været forbi både butik og webshop.

H.s’ begejstring omkring tilbuddet om en praktik dér var også skyhøj! Det vil sige.. lige indtil det gik op for ham, hvor dyrt det ville blive at have mig til at arbejde der. Pjat! Han er stadig ellevild over, at jeg har fået den mulighed og måske endda lidt stolt af sin kæreste.

 

Et kapitel afsluttes

Imorgen har jeg min sidste dag ved Creativ Company og selvom jeg kommer til at savne de mange søde og dygtige kollegaer, er jeg sikker på det næste skridt er det helt rigtige.
Jeg glæder mig meget og jeg er uendelig taknemmelig for, at jeg endnu engang kan gå på ferie med en fantastisk følelse i maven!

Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *