Det er nu en måned siden jeg havde min første dag med ¨Job og Liv¨ til jobtræning og i mit indlæg efter den dag sluttede jeg af med at skrive:

¨Jeg lærte ved min genoptræning, at det gælder om at kigge længere tilbage når der skal kigges efter fremskridt. Jeg kan vælge at følge kroppens tempo og kigge tilbage hertil om en måned, eller jeg kan vælge at ignorere kroppen, komme hurtigt frem i løbet af en uge, men om en måned være tilbage ved startlinien.
Jeg ved godt, hvilken vej der i sidste ende fører fremad og det er dén vej jeg tager

Der er nu gået en måned og det der er sket en hel del siden da!!


 

Møde med jobkonsulenten

Efter fire uger med jobtræning blev min vejleder og jeg enige om, at vi skulle til det næste skridt, virksomhedspraktik, men inden da ville jeg gerne et smut forbi en jobkonsulent for at være sikker på, at jeg havde styr på det hele inden jeg opsøgte virksomhederne.

Der var nu ikke meget at komme efter på den front, han var rigtig godt tilfreds og vi gik derfor hurtigt videre til snakken om, hvor jeg gerne ville arbejde og hvad min generelle indstilling til det hele.
Jeg forklarede ham helt kort, at der for mig at se var to muligheder:

  1. Jeg kan vælge, at bruge det jeg har med at gøre nu og få det til at fungere bedst muligt.
  2. Jeg kan vælge at sætte mig ned i et hjørne, pille mig i navlen og tænke på de ting jeg kunne have opnået nu og senere hen karrieremæssigt, hvis ikke ulykken var sket.

Det sidste ville simpelthen blive et alt for langt, alt for sørgeligt og egentlig også et alt for kedeligt liv, så jeg ville mene at jeg (generelt) har en positiv og lettere selvironisk tilgang til livet.

Derefter viste ham min liste over de virksomheder, jeg gerne ville i praktik hos og ja.. summa summarum, han mente at jeg havde helt styr på situationen og at der ikke burde gå længe inden der var samtaler i hus.

Samtaler, som i flertal? Jeg var ikke engang sikker på, om jeg ville få så meget som et høfligt afslag..
Nej selvtilliden var ikke ligefrem på sit højeste, men det berørte heldigvis ikke min motivation!


 

Praktikforløb

Jeg havde skrevet ansøgningerne på forhånd i jobtræningen og i takt med ansøgning og CV blev sendt afsted til hver enkelt, blev listen over virksomheder stille og roligt streget ud.
Så var der bare tilbage at vente, krydse fingrer for en positiv tilbagemelding og lægge hovedet i blød for om der skulle være andre interessante virksomheder.

Dagen efter fik jeg et opkald. Det var fra dén virksomhed, jeg virkelig håbet på ville vise interesse i et samarbejde og de ville gerne have en samtale den efterfølgende dag med mig!
Jeg følte mig mildest talt som en nervøs teenager dagen inden første skoledag i 1.G og ja.. det betød selvfølgelig, at jeg var nødsaget til en omgang impulsshopping!

Okay, måske ikke ligefrem nødsaget, men det hjalp på blodtrykket og hvem ville ikke benytte det som en undskyldning for lidt nyt?

Praktiksamtale

Inden samtalen var jeg stadig kamp nervøs. Det var en praktikplads, jeg virkelig gerne ville have! En fantastisk virksomhed hvor jeg endda har en personlig interesse og opgaverne var spot on. Det kunne nærmest ikke blive en bedre praktikplads for mig, hvilket nok også var grunden til den store nervøsitet.

Efter samtalen var jeg næsten mere nervøs. Jeg er typen der snakker liiiiige lidt for meget når jeg er nervøs og det er altså ikke skidesmart til en jobsamtale, når man skal arbejde med kommunikation.
Vi sagde pænt farvel og aftalte at snakke sammen dagen efter.
Jeg havde læst om virksomheden, deres vision og deres produkter, men efter at have set virksomheden, hørt nærmere om opgaverne og mødt de mulige kollegaer var jeg bare endnu mere overbevist om, at det var en praktik lige efter mit hjerte! Så ja.. jeg var virkelig nervøs for at modtage det opkald næste dag!

Jeg har nok også altid været hende, der ikke rigtig turde tro på en eksamen gik godt. Som regel havde jeg en fornemmelse af at det var gået godt, men det var ikke noget jeg sagde højt for tænk nu, hvis det faktisk var gået dårligt? Så hellere sætte forventningerne lavt og blive knap så skuffet. Problemet var bare, at jeg inderst inde håbede inderligt på en høj karakter og skulle jeg ikke få det, blev jeg alligevel dybt skuffet.
Det samme gjaldt for praktikken.

Dagen efter havde jeg skruet volumen helt op på min telefon og gik og trippede for at modtage et opkald! Men bedst som vi var på vej ud af døren til en gåtur, ringede telefonen. Jeg skyndte mig at tage den og prøvede at lyde mega overskudsagtigt, men jeg ved nu ikke lige hvor godt dét gik.

Indsæt trommehvirvel

JEG FIK DET!!!!
Drømmepraktikken var i hus og jeg var intet mindre end flyvende og det er jeg stadig!!
At jeg har fået et tilbud om en praktikplads indenfor min uddannelse i en virksomhed, hvor jeg har en personlig interesse og få opgaver der passer til og mine fokusområder fra min uddannelse, det er intet mindre end fantastisk! Jeg har stadig svært ved at tro på at det faktisk sker for mig, hvilket også er grundet til jeg ikke har skrevet navnet på virksomheden, men jeg håber det går op for mig inden jeg starter og ellers.. ja, så går det vel op for mig når jeg starter, 7,9,13.
Jeg er dødnervøs, usikker og alt dét der for at komme ud i den virkelige verden, men jeg glæder mig endnu mere og jeg er sikker på det nok skal gå, for jeg har den bedste opbakning på alle fronter, tak!


 

Men først..

Bare for at toppe den og være rigtig irriterende, så er jeg faktisk også typen der rejser på ferie nu!

 

 

 

 

 

 

Jeps, svigerfar har inviteret hele den pukkelryggede til Kreta med All Inclusive og jeg glæder mig SÅ meget! En uge med søde mennesker, oplevelser, palmer, sol og strand, det bliver næsten ikke bedre!
Og ja, jeg sagde næsten, for hvad er bedre end en ferie i godt selskab?
For mig er svaret, at jeg oven i hatten kan tage på ferie med god samvittighed og glæde mig til at komme hjem igen for at starte et nyt og spændende kapitel, det er en FANTASTISK fornemmelse!

Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *