Jeg sidder i sofaen med H. og to trætte hunde. Vi har været på en dejlig gåtur i skoven med høj solskin og en let brise i håret. Det lyder som en perfekt start på lørdagen, og det var det sådan set også, men.. det var ikke sådan vores lørdag skulle have været.

Faktisk skulle pigerne have været hjemme hos deres bedsteforældre på en dejlig sommerferie, og H. og jeg skulle have nydt solens stråler under Portugals himmel i selskab med hele svigerfamilien.

 

Ingen ferie uden feriedage

Rejsen blev bestilt i februar og på det tidspunkt stod min praktikperiode til at udløbe pr. d.31.marts, så H. og jeg skænkede ikke lovgivningen en tanke og takkede med stor glæde ja til en sommerferie med hele familien. Vi glædede os til en uge i sydens sol med afslapning og en masse minder til rygsækken.

Sidste år var jeg på en ferie med min familie i Tyskland, samt en tur til Kreta i efteråret med svigerfamilie. Dengang kunne man søge om lov til at holde ferie mod at man, naturligvis, ikke ville modtage sygedagpenge i den periode. En ny lovgivning fra sidste kvartal 2017 har efterfølgende gjort dette ulovligt i mit tilfælde.

 


Den nye lovgivning omhandler retten til at afholde ferie for personer, som får offentlig støtte og da jeg er på sygedagpenge, gælder det mig.

Kort sagt skal man have optjent feriedage for at kunne afholde ferie, udenlands såvel som i Danmark, og da jeg kom fra studiet og desuden blev sygemeldt for to år siden, har jeg ingen feriedage.


 

Jeg har haft en privat sagsbehandler via. min advokat til at kigge på sagen og prøve at finde et smuthul i lovgivningen samt undersøge hvad konsekvensen ville være, hvis jeg tager afsted.

Ja, jeg skrev et smuthul. En lovlig måde at kunne komme udenom lovgivningen på.

Der findes pr. dags dato ikke et smuthul.
Jeg har ingen feriedage til rådighed, de bliver først frigivet når jeg er raskmeldt.

Konsekvensen ved at tage afsted er at kommunen så tolker det som en raskmelding, dermed stopper min sag og den kan ikke blive genoptaget efter en evt. ferie.
Jeg kan heller ikke starte forfra på et helt nyt forløb, eller (som under det gamle forløb) undvære sygedagpenge under ferie, eller miste dem helt indtil sagen er blevet vurderet af rehabiliteringsteamet.
Min sag vil blive afsluttet endeligt.

Det at tage på ferie, vil altså betyde at jeg (som de så fint får det sagt) selv aktivt giver udtryk for, at jeg er helt rask og kan varetage et job som værende selvforsørgende til jeg når min pensionsalder.
Medmindre der opstår en helt ny skade.

Min arbejdsuge lyder på 16 timer (14 effektive), så det ville mildt sagt blive et stramt budget at leve med.

 

Jeg er SÅ frustreret over hele situationen og jeg havde virkelig set frem til en dejlig uge med hele flokken. Jeg troede op indtil få dage forinden afrejsedagen at alt ville løse sig og jeg ville komme med til Portugal.
At jeg eller min private sagsbehandler ville finde en måde, hvor jeg lovligt kunne afholde én uges ferie.
For hvorfor i alverden skulle jeg ikke måtte det??

Alle mennesker har brug for at komme væk fra madlavning og sure strømper, hvorfor skulle det være anderledes bare fordi jeg er sygemeldt?

 

Kan det virkelig være rigtigt?

Jeg forstår det stadig ikke og jeg er stadig usikker på, om jeg har gjort nok.

Om jeg skulle have hyret flere sagsbehandlere eller måske bare have trodset systemet og satset på ¨de høje¨ ville komme til fornuft med tilbagevirkende kraft, i fald de ville opdage min uges ferie.
Desværre har jeg ikke ligefrem tiltro til det danske system længere, og jeg tvivler derfor også stærkt på, at der ville komme et udfald til min fordel, hvis jeg var taget med på ferie.

I virkeligheden mangler jeg nok en teskefuld retfærdighed.
Til trods for private fagfolk på sagen, har jeg stadig svært ved at tro at det er sådan dagens Danmark fungerer. Danmark pryder sig af at være et velfærdssamfund, men sådan her bør et velfærdssamfund, for mig at se, ikke fungere.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan ¨de høje herrer og damer¨ kan tænke at det vil være til samfundets bedste at lade sygemeldte blive i arbejde uden nogen ret til fridage eller ferie.
Bevares.. vi har weekend og helligdage, men hvis det var standarden, ville der ikke være en ferielov.

Ferie er ikke kun afslapning, det er også opladning.
Jeg kender til mange som for hvem ferie svarer til en ugelang behandling. Fri fra pligter, lægebesøg, møder, og opkald fra kommunen. De kommer hjem friske og klar til den næste periode med arbejde.
Burde det ikke være i alles interesse?

Jeg siger ikke, at jeg skal kunne rejse, holde ferie hjemme, eller tage fridage som jeg vil.
Men ingen feriedage som langtidssygemeldt virker som en rigtig dårlig investering for vores samfund!

 

Hjemme i Danmark – uden ferie

Jeg ville så gerne være hende den store, der kun glæder sig på andres vegne. Det er jeg bare ikke.

Selvom det glæder mig meget, at mennesker jeg holder af har det godt og får deres velfortjente ferie, så gør det ondt. Jeg må flere gange bide tænderne sammen, smile igennem mine tårefyldte øjne og og sige ting som ¨vi kommer afsted en anden gang¨ eller ¨den ferie må vi så have til gode.¨

Jeg får et stik i maven når der kommer billeder eller videoer fra Portugal, når folk snakker om ferie, eller når jeg kigger på H. Han valgte at blive hjemme sammen med mig, istedet for at tage på ferie med sin familie. Det er noget af det sødeste og mest uselviske, men selvom det hjælper på humøret at have ham hjemme så gør det ondt at vide, at det er min skyld han går glip af en ferie med hele sin familie.

Jeg ved godt det ikke er mig, som siger jeg ikke kan komme med, men lovgivningen.
Det gør ondt alligevel. Var det ikke for mig, ville han ikke stå i den situation og det piner mig grænseløst, at han skal lide pga. mine udfordringer. Igen.

 

Jeg er SÅ træt af at være magtesløs og bare bøje nakken, fordi ¨nogen¨ har bestemt hvordan sygemeldte kommer i arbejde hurtigst muligt. Hvis man retter nakken bare lidt og kommer på tværs af nogle andre ¨nogen¨ så kan man lige så godt sætte sig ned og holde godt fast i gelænderet, for dét bliver turen kun længere og mere besværlig af.

Inden jeg kom ind i systemet, fik jeg at vide at man skal være stærk for at være syg.
Jeg troede, jeg forstod det dengang. Jeg vidste godt at der er mange ting at kæmpe med som syg, særligt når det indbefatter en sag ved kommunen, men jeg havde aldrig forestillet mig at blive så udfordret.

 

Mine tanker går til dem, som går en sygeperiode i det danske system i møde.
Sammenlignet med mange andre, har jeg et kort forløb og jeg tør ikke tænke på, hvor opslidende flere år i det danske system bliver med denne lovgivning. Jeg håber så inderligt at i har feriedage tilgode, at i bliver fortalt at i skal bruge dem varsomt, og at de feriedage i må have, rækker forløbet ud.

Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *