Som smertepatient har jeg en daglig kamp med min krop om at få mest ud af dagen. Det er en svær balancegang og jeg forsøger at vinde over kroppen og på den måde vinde det liv jeg gerne vil leve.

Men jeg kan ikke vinde det liv, jeg gerne vil leve uden at lytte til kroppen.
Det ville bare give mindre overskud i sidste ende, og derfor mindre overskud til de ting jeg gerne vil med mit liv. Derfor er jeg nød til at finde en balancegang, lytte til min krop og stoppe op før den kollapser.

 

Mine primære advarselstegn

På mit 12 ugers smertehåndteringskursus på Smerteklinikken fik vi på holdet til opgave at skrive vores krops advarselstegn ned. Det er sværere end det lyder, men med tiden har jeg udfærdiget min liste. Mine primære advarselstegn pt. er:

  • Mundtørhed og tørst
  • Kæbe -og ansigtsspændinger
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabel og asocial
  • Lys- og støjfølsomhed
  • Rystende hænder
  • Synsbesvær og flakkende blik
  • Stød og strålesmerter i ben og ryg

Det er ikke altid de samme advarselstegn, jeg får og min krop har testet mange kombinationer. Jeg håber altid på, den øverste viser sig først.

 

Hvorfor er advarselstegn vigtige?

Det vigtige ved at kunne sætte mine advarselstegn op på denne måde er, at jeg så har muligheden for at reagerer så tidligt som muligt og dermed undgå den store regning.

Mit bedste råd er at være opmærksom på, hvordan din krop reagerer og ja.. det er en udfordring.
Der er i forvejen nok, som optager opmærksomheden, men med tiden bliver det en vane at skulle lægge mærke til sine advarselstegn, og så bliver det også meget lettere at reagere i tide. Skriv dem ned til at starte med, også dem du er i tvivl om, du kan altid rette i listen. Det vigtige er at blive opmærksom på dem. Det kan godt tage tid at opdage dem og der opstår sandsynligvis nye som årene går, så overvej at opdatere listen løbende.

Hvis jeg tager mine hvil i løbet af dagen, har jeg mere tid med overskud og jeg kan derfor få mere ud af dagen. Prøv selv at lave dit regnestykke for, hvor meget tid du har med overskud når du lytter til din krop og når du ikke lytter til kroppen.

 

Prioritér din energi

Det er selvfølgelig altid bedst helt at undgå at nå hen til advarselstegnene, men det er nu engang bare ikke realistisk (for mig) altid at undgå. Der er rigtig mange faktorer, der påvirker min krop og det er derfor umuligt at forudse, hvordan min krop reagerer  hver dag. Hvis jeg kunne planlægge mig ud af alle ¨dumme dage¨ så gjorde jeg det. Men det kan jeg ikke. Det tror jeg ikke, nogen kan.

Desuden er der ting jeg nægter at være foruden pga. min krop. Jeg vil være med til bryllupper osv. og selvom jeg gør mit bedste for at indrette dagen efter kroppens præmisser, kan jeg ikke undgå en regning. Men det gør ikke noget. Jeg vælger nemlig selv, hvad jeg er villig til at betale den regning for.
Jeg tror ikke, at jeg får det bedre af at koordinere hele året efter min krop. Hvis jeg skulle det, ville jeg gå glip af fødselsdage, juledage, udflugter, middage med venner osv. og selvom kroppens smerter i høj grad er styret af aktiviteter, så er jeg overbevist om at sindet også spiller ind på smerterne. Gode oplevelser giver energi og der skal være plads til at skabe gode minder, ellers bliver både smerter og livet ulideligt.

 

En lang proces

Jeg prøver virkelig at lære, at jeg faktisk ikke er så meget anderledes. Det er kun naturligt, at min krop siger fra når den når et makspunkt. Forskellen fra mig som smertepatient og mig før jeg blev smertepatient er bare, at jeg nu når mit makspunkt hurtigere.

Det har taget mig lang tid at forstå vigtigheden i at lytte til min krops advarselstegn, men de har en afgørende betydning for kvaliteten af min dagligdag.
Jeg har det stadig stramt med at skulle opdele min dag med hvil, men jeg forstår det.

 

Kender du dine advarselstegn, og lytter du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *