Anodyne

Anodyne AlignMe InterActive Bra – virker den?

//Annonce// Jeg har modtaget en holdnings bh, AlignMe InterActive Bra, fra Anodyne og efter at have testet den i alle tænkelige situationer (for mig) er jeg nu klar til at dele mine erfaringer.


 

Hvad lover den?

Hvis man går ind på deres hjemmeside kan man læse om den teori, der ligger til grund for produkterne og hvad deres formål er. Helt kort fortalt er produkterne inspireret af kinesiotape, der skal afhjælpe smerter og spændinger, da den bl.a. øger blodcirkulationen.
– Det kan meget vel være, at du har prøvet at blive tapet op ved en fysioterapeut eller til en træning.

Modellen jeg fik, hedder AlignMe InterActive Bra (sort).

De har beskrevet fordelene ved produktet på hjemmesiden og jeg har taget et screenshot som du kan skimme igennem ovenfor. Det lyder jo super fint og set med de kritiske øjne lover de heller ikke guld og grønne skove, hvilket for mig er et tegn på de er seriøse omkring deres produkt.

Hvis du tænker, at du har læst det her før så forstår jeg det godt.
Jeg har nemlig lavet en simpel copy-paste fra mit indlæg om Anodyne Posture Shirt 2.0. Beklager, men det er trods alt den samme teknik, der ligger bag og jeg synes også denne del er relevant at få med her.

 


Mine tanker omkring Anodyne AlignMe InterActive Bra

Første indtryk

Holdnings BH’en var nem at tage på.
Den minder om en sports BH jeg har haft og måske derfor, faldt det mig så naturligt.
Er du i tvivl, har Anodyne på deres hjemmeside en video guide på produktsiden, under størrelsesguiden.

Jeg var godt klar over at holdnings BH’en ikke ville kunne give mig den samme effekt som min t-shirt. Den dækker ikke det samme område og kan derfor heller ikke justere på lige så mange områder.
Trods det havde jeg visse forventninger til produktet.
Jeg forventede at kunne mærke en justering af skuldrerpartiet og se en forskel i min holdning.
Jeg kunne både se og mærke en effekt med det samme.
Det føltes som om jeg fik hjælp til at holde overkroppen, samtidig med at mine skuldre let blev presset tilbage. Ligesom med t-shirten fra Anodyne, Posture Shirt 2.0, fik jeg altså en pænere mere rank holdning, uden at skulle bruge ekstra kræfter.
Det var ikke på samme niveau, som med t-shirten, men forskellen var stadig klar.

Brug af BH’en

Hvad kan en holdnings BH til 799kr. så?

BH’en bliver flittigt brugt på kontoret. Selvom jeg har hæve-sænke bord, en specialstol, en stå måtte og arm støtte, så kan jeg også mærke i kroppen når jeg gør brug af BH’en.
Jeg har en rutine i min arbejdsdag og den har jeg fulgt både med og uden BH’en, både på gode og knap så gode dage. Jeg kan tydeligt mærke effekten af, at holdnings BH’en aflaster kroppen. Min koncentration evne stiger, jeg kan se klart i længere tid og min nakke er mere medgørlig.
– Ligesom med t-shirten, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke anbefaler at bruge BH’en som et middel til generelt at klare mere.

Jeg har naturligvis også testet holdnings BH’en under træning, det er jo en sports BH.
Hér kommer den virkelig til sin ret. Jeg forsøger altid at være opmærksom på min holdning, men under min træning er det ekstra vigtigt med en korrekt holdning. Ekstra fokus kræver ekstra energi og det betyder mindre energi til træning. Med holdnings BH’en kan jeg altså bedre udnytte min energi til træning og dét er intet mindre end fantastisk!

Jeg kan desuden have mit træningstøj på uden at det kan spottes, at jeg har en holdnings BH på.

Ikke at der er noget galt med at passe på sig selv, tværtimod.
Men nogle gange er det bare rart at kunne undgå ekstra fokus på noget, som ellers fylder så meget i min hverdag.

Ligesom med t-shirten (dog på et mindre niveau) afhjælper holdnings BH’en i flere situationer. Det er lettere at sidde op og jeg kan generelt klare længere træk på de statiske stillinger.

Jeg har særligt gavn af BH’en:

  • På kontoret.
  • Under træning.
  • På køreture.
  • Når jeg skal have tøj på, hvor t-shirten ikke fungerer.

Kort sagt bruger jeg min Anodyne holdnings BH, når t-shirten ikke er optimal for mig.

 

Ulemper

 Sarte sjæle bedes springe dette afsnit over, da der er fare for forargelse over direkte sprogbrug.

Ja.. den her kan jeg altså ikke pakke pænt ind. Jeg har før været omkring emnet, for jeg har det, den ældre generation kalder for ¨en fødedygtig krop¨ med et sæt brede hofter + dertilhørende bollehåndtag og i mit tilfælde følger der et sæt bryster med, hvor der er til et par håndfulde.
Det er der som ikke noget i vejen med, men det har altid givet mig udfordringer når jeg skulle finde sports BH’er. Pga. min talje passer mine mål nemlig ikke super godt med den typiske sports BH uden justeringsmuligheder, så dem har jeg bevidst gået udenom.
Derfor var jeg også klar over, at jeg muligvis ville få en udfordring med holdnings BH’en fra Anodyne, der ikke har nogen justering mulighed, da den jo skal sidde tæt for at have en optimal effekt.

Nå, men det betød så også at jeg blev lettere klemt. Selvom det ikke var ubehageligt, så var det alligevel nok til, at jeg ikke kunne have den på i mere end nogle timer ad gangen. Jeg skrev med Kamilla fra Anodyne om det, sendte mine mål og størrelsen passede efter målene perfekt. Hmm.. jeg gav det et skud alligevel, jeg kunne jo mærke forskellen i ryg og nakke.
Efter ca. en uges brug (on/off) var det som om den tilpassede sig og nu kan jeg have den på hele dagen. Så giv den lige en chance, der er håb forude!

På billederne kan du se, hvordan den sidder på undertegnede.

Tip: Babypudder imellem damerne sørger for lidt mindre sved, når de ikke kan trække vejret.

Hvis du er i tvivl om din størrelse, kan du fange de dygtige servicemedarbejdere på deres Facebook eller på deres mail: info@anodyne.dk.

Konklusion

Efter at have testet den i godt 3 uger, har jeg en god ro i maven ved at have et samarbejde med Anodyne. De har gjort det igen. Min oplevelse er, at holdnings bh’en aflaster min overkrop og ranker op i skulderpartiet ved at justere på musklerne. Derudover giver den også lidt ro i hovedet, fordi jeg ikke på samme måde skal fokusere på min holdning, for det gør holdnings BH’en for mig.

Er du i tvivl om, hvorvidt du vil få gavn af et produktet? Anodyne tilbyder muligheden for at prøve deres produkter i op til 30 dage og sende dem retur, hvis man ikke har gavn af dem.
(Husk at læse deres handelsbetingelser)

Mærk efter, hvad det gør for dig og husk at tænke på, om du vil tage det i brug i hverdagen.
Ligesom med alt andet, virker den ikke når den ligger i skabet og kukkelurer.

 


Anodyne har været søde til at lave en rabatkode, som jeg kan dele med jer.
Rabatkoden er på 15% og gælder hele webshoppen. Her finder du desuden den holdningskorigerende t-shirt Posture Shirt 2.0 og den fåes selvfølgelig til både mænd og kvinder.
Du kan læse mine erfaringer med deres holdnings t-shirt her.

Rabatkode til Anodyne.dk: smertepatienten15

Jeg har holdt nøje øje med, hvornår der har været tilbud på hjemmesiden (jyde? Ja med kæmpe j!) og der har ikke været et højere rabatkode end 15%. Det samme fik jeg også at vide fra Anodyne.
OBS! Rabatkoden gælder til d.31. marts 2018

Lad mig meget gerne høre jeres erfaringer med deres produkter!

//Annonce//

Anodyne Posture Shirt 2.0 – Virker det?

Jeg var så snotforkælet at få den holdningskorrigerende t-shirt Anodyne Posture Shirt 2.0 i Mors dags gave fra mine skønne hundebørn.

Jeg havde faktisk kigget efter den et stykke tid og overvejet om det var noget jeg skulle investere i.
800 kr. er mange penge i min bog, penge som man kan få mange andre lækre sager for.
Tænk nu hvis det var sådan noget man aldrig fik brugt og den bare kom til at ligge i skabet og grine af mig? Det er altså ikke til at bære for en nærig jyde!


 

Hvad lover den?

Hvis man går ind på deres hjemmeside kan man læse om den teori, der ligger til grund for produkterne. Helt kort fortalt er produkterne inspireret af kinesiotape, der skal afhjælpe smerter og spændinger, da den bl.a. øger blodcirkulationen.
– Det kan meget vel være, at du har prøvet at blive tapet op ved en fysioterapeut eller til en træning.

Modellen jeg fik, hedder Women’s Posture Shirt 2.0 og den kan du finde her.

De har beskrevet fordelene ved produktet på hjemmesiden og jeg har taget et screenshot som du kan skimme igennem ovenfor. Det lyder jo super fint og set med de kritiske øjne lover de heller ikke guld og grønne skove, hvilket for mig er et tegn på de er seriøse omkring deres produkt.

Jeg havde dog stadig mine forbehold, for helt ærligt? En t-shirt… Jeg har altså prøvet lidt af hvert og brugt en del dollars i forsøget på at komme nogle af smerterne til livs. Jeg har været ved behandlere, privatlæge osv., så jeg havde svært ved at tro på, en t-shirt skulle kunne gøre noget.
Hvilket også var grunden til, jeg ikke selv havde bestilt en.

Hvis du scroller ned på deres side er der en video (I shit you not!), hvor de guider dig igennem den bedste måde at få trøjen på. Jeg syntes det var helt hen i vejret, at de mente deres kundesegment (altså mig) var så underbemidlet, at den simple opgave det er at tage en t-shirt på, skulle forklares med en video. Af en eller anden grund trykkede jeg alligevel ¨play¨ på deres video-guide. Her skal jeg da lige love for, de kunne gøre en videnskab ud af at tage en t-shirt på. Jeg troede ellers, en t-shirt var noget man hev ned over hovedet og så sad den ellers nogenlunde anstændigt. Det blev så et kæmpe nej!


 

Mine tanker omkring Anodyne Posture shirt 2

Første indtryk

Mit første forsøg på at tage t-shirten på selv, gik ikke ligefrem efter planen.
Jeg fik den over hovedet og armene igennem ærmerne, men derefter var det som om mine arme blev hængende under loftet! – mine bryster gjorde det heller ikke ligefrem lettere, at få den ned!
Summa summarum, jeg måtte kaste håndklædet i ringen og kalde på H. efter et ekstra sæt hænder.

Jeg kunne mærke en effekt med det samme.
Det føltes som om, jeg blev ranket op som en marionetdukke og samtidig fik justeret lidt på musklerne i skulderpartiet. Jeg fik altså en pænere og mere rank holdning, uden at skulle bruge ekstra kræfter.
Jeg var faktisk ret overrasket. Jeg havde før prøvet at få tapet ryggen op ved fysioterapeuten og det havde absolut ingen effekt for mig! Udover at det gjorde pis-hamrende ondt at få af igen.

Og ja.. jeg er typen, der hiver tape og plaster af latterligt langsomt, så det tog et par dage af få det hele af..

Brug af Anodyne Posture Shirt 2.0

Hvad kan en t-shirt til 800kr. så?

Iført Anodyne Posture Shirt 2.0 er det ikke lige så hårdt at sidde op, gåturene er ikke så hårde. Med den på kan jeg generelt klare længere træk på de statiske stillinger. Derfor bruger jeg den også til sociale arrangementer, hvor jeg er tvunget i statiske stillinger længere tid ad gange, fx. til en par-middag.
– Med det sagt vil jeg også gerne understrege, at jeg ikke anbefaler at bruge t-shirten som et middel til generelt at klare mere. Det har jeg også testet og gør altså intet godt for kroppen!!

De anbefaler også deres produkter til brug ved træning, så det har jeg selvfølgelig også prøvet. Jeg kan helt klart se, hvorfor mange har god gavn af Anodyne Posture Shirt 2.0 under træning. Og ja.. her kommer den.. Men jeg har brugt meget tid på styrketræning før ulykken og jeg vil gerne have den rå kontakt til min krop. Desuden kommer der her et problem, som nok mest er gældende for os med bollehåndtag. Jeg har altså ikke et ¨pænere¨ ord. Det er nemlig ikke ligefrem skide smart, at t-shirten kravler op til taljen under en øvelse! Jeg er i hvert fald glad for, at jeg havde en trøje udenover og det tror jeg faktisk også resten af centret var.

Jeg har særligt gavn af Anodyne Posture Shirt 2.0:

  • Når jeg skal sidde ved computeren.
  • På gåture over 20min.
  • Ved madlavning.
  • Når vasketøjet ordnes.
  • Til sociale events.

Kort sagt, fungerer Anodyne Posture Shirt 2.0 som en slags støttepædagog for kroppen.

Efter et par gange kunne jeg selv tage t-shirten på og af igen og nu kører det helt fint. Sjovt nok efter samme princip, som de viser i deres video.
Hvis du har problemer med at få armene over hovedet, vil jeg dog anbefale at overveje om modellen med lynlås, måske er bedre for dig. Find modellen medlynlås her og se evt. deres video på hjemmesiden)

 

Ulemper

Jeg fandt desværre ret hurtigt ud af, at Anodyne Posture Shirt 2.0 ikke ser så pisse smart ud under alt mit tøj. Simpelthen fordi den dækker mere hud end mit tøj gør.

På billederne kan du se, hvordan Anodyne Posture Shirt 2.0 ser ud under en af mine basic t-shirts med rund hals. For mig er det super ærgerligt, at kanterne ikke passer sammen for sådan dér, tager jeg ikke andre steder hen end hjem til familien.
Kald mig bare overfladisk, men jeg har allerede måtte tilpasse mig til en hverdag, der ikke længere involverer make-up eller cowboy bukser og dét her, er min grænse for hvor meget jeg vil ændre!
I ovenstående tilfælde kan man se t-shirten fra Anodyne både ved halsudskæringen og (afhængigt af hvordan jeg står) også under ærmet.

Jeg er desuden en af dem, der er udstyret med et par fødedygtige hofter med dertilhørende isolering (kageglad? ja!), så den skal altså liiige rykkes ned på plads en gang imellem for mit vekommende.
Tip: hvis du har nylon strømpebukser på, så hiv dem udenover t-shirten.

Derfor har jeg skrevet til Anodyne for at høre om jeg kunne forvente den samme effekt ved brug af deres BH, AlignMe Bra. Du kan se den private samtale, jeg havde med Mia via. Facebook her:

Jeg aner ikke, hvorfor.. men igennem hele mit liv (særligt min barndom) har folk kategorisk ændret mit navn til Susanne. Jeg tænker de må kende en privat, der hedder Susanne, men bare bliver kaldt Sanne. Eller måske synes de bare, jeg ligner en Susanne mere end en Sanne.

Det kan godt være jeg ikke er uddannet fysioterapeut eller noget. Men jeg jo godt regne ud at deres AlignMe Bra ikke har samme effekt som Anodyne Posture Shirt 2.0.. T-shirten dækker trods alt et langt større område, så BH’en kan næppe gøre det samme. Men som Mia skriver, har man muligheden for at prøve deres produkter i 14 dage og sende dem retur, hvis man ikke har gavn af dem.
(Husk at læse deres handelsbetingelser)

 

Konklusion

Der er en grund til Anodynes produkter har fået så hurtig en succes.
Min oplevelse er, at Anodyne Posture Shirt 2.0 gør en øjeblikkelig forskel for min holdning. Den justerer musklerne, støtter og dermed også aflaster min overkrop. På den måde mindskes nakke/skuldrer for de spændinger, jeg normalt får ved korte statiske stillinger.
En ekstra bonus er også, at efter en uges tid med brug af t-shirten føles det som om jeg også har en mere rank holdning uden t-shirten.

Kan jeg klare hele verden og alle de ting jeg kunne før?
Nej, det kan jeg ikke. Selvfølgelig kan jeg ikke det.
Jeg har en ryg, med udfordringer efter et brud og dem kan intet produkt fjerne. Hvis jeg forventede det ville alle produkter ikke være andet end én stor skuffelse.

Jeg kan jo selvfølgelig tage fejl, så ligger du inde med en magisk pille, så send lige et link eller kontaktinformationer!

MEN! Jeg kan altså mærke en forskel. Den bliver brugt flere gange i ugen og den er ikke sendt retur, hvilket må være ret gode måder, at måle tilfredsheden af et produkt på.

Læs mere