fremtidsdrømme

Min første uge med ny praktik

Der er nu gået  en uge i min nye praktik og det har været en rigtig lang uge. På godt og ondt.

Hold i ryggen

Praktikopstart

Forberedelser

Som for så mange andre, startede min første arbejdsdag i 2018 tirsdag d.2. januar, men for mig betød det ikke jobstart med 2.dags tømmermænd. Det betød ændringer i den sidste del af min december.

Jeg havde forudset, at starten i praktikken ville blive hård og derfor havde jeg sørget for at være meget påpasselig henover både jul og nytår. Jeg havde ingen sociale arrangementer. Juleaftensdag og nytårsaftensdag, sørgede jeg for at holde flere hvil og prioriterede også min middagslur. Det betød naturligvis at jeg gik glip af nogle ting, men det var mit valg og min prioritering.

 

Første dag i praktik

Jeg var ikke nær så nervøs som jeg var den første dag i praktik ved Creativ Company, men denne gang virkede situationen heller ikke lige så ny for mig. Min leder fra min første praktikplads var der jo og det var ham, som skulle være leder for mig igen. Derfor var jeg langt mere spændt end jeg var nervøs.

Både tirsdag og onsdag gik godt. Jeg blev introduceret for arbejdsopgaver, jeg ikke havde arbejdet med før og fik derefter lov til at kaste mig ud i det alene. Det var fedt at arbejde sammen med min leder igen og blive udfordret på den måde.Lige så fedt det var, lige så trættende var det også.
Nye indtryk, nye mennesker og nye opgaver er altsammen noget, der tærer på energien.
Det gør det for langt de fleste mennesker, men det føles som om det kræver mere energi nu, end det gjorde inden ulykkesnatten. I virkeligheden er det jo fordi, jeg ikke har den samme mængde energi til at starte med og derfor bliver jeg også hurtigere udkørt. Det bar dagene også præg af.

Når jeg fik fri efter mine 4 timer, tog jeg direkte hjem og smed bukser + bh, hoppede under dynen og fik først øjne igen 3-4 timer senere. Lidt aftensmad og en halv film og så var jeg på vej i seng igen. Min hvile dag var heller ikke noget at skrive hjem om. Jeg var til frisøren, hvor jeg fik klippet en god del af længden, vasket hår og fik en hårkur i, gik en tur med H., Lilo og Stitch og ellers stod den på hvil, øvelser og en laaang morfar.

Hvor kunne det bare være fedt, hvis medicin og narkose ikke smadrede ens hår til ukendelighed. I det mindste er det en ganske fornuftig undskyldning for at blive forkælet lidt ved frisøren.

Tidligt i seng torsdag aften, for fredag bød på endnu dag i praktikken med de nye spændende opgaver.
Der var bare ét problem.

 

Kroppen sagde stop

Måske var opstarten for hård, måske lavede jeg en dum bevægelse eller måske var jeg bare uheldig?
Hvad der skete og hvorfor, ved jeg ikke. Men pludselig gjorde det ondt, rigtig ondt.

Fredag morgen da jeg står og fumler med kaffefilteret får jeg et svirp i ryggen. Jeg knækker halvvejs sammen, trækker vejret og fortsætter med at lave kaffe. Jeg får dagligt stød i ryggen og tænker derfor ikke videre over det. Men ca. 8 sek efter svirpet bider jeg mærke i, at det ikke er begyndt at aftage endnu.
Så lang tid plejer der ikke at gå.
Det gør ondt hver gang, jeg bevæger kroppen og jeg får svært ved at trække vejret. En dyb vejrtrækning er helt umulig. Jeg var nok godt klar over, at det måske havde været smart at forholde mig i ro derfra, men det havde jeg altså ikke tid til. Jeg skulle jo på arbejde.

Jeg havde (heldigvis) været i bad og sørget for ansigt og hår så nogenlunde anstændigt ud. Men jeg havde ikke fået tøj på og selvom jeg ikke havde hørt noget om en dresscode, havde jeg ikke lyst til at troppe op i morgenkåbe. Så jeg måtte vække H. (som jo arbejder om natten) og få hjælp til at få mit tøj på, så jeg kunne komme på arbejde. Det måtte jo gå over på et tidspunkt?

Det gjorde det ikke.
Jeg vurderede selv at det måtte være et hold i ryggen. Det føltes ligesom et hold i nakken, bare placeret i det meste af ryggens højre side. Som tiden gik, blev kun værre. Efter to timer på job var det begyndt at sprede sig til venstre side af ryggen og dér valgte jeg at kaste håndklædet i ringen og tage hjem.
Da jeg kom hjem, valgte jeg at gå en tur i håbet om, det ville sætte gang i blodomløbet og gøre noget ved smerterne. Det blev så et kæmpe nej.

Min weekend foregik på sofaen, dag og nat. Vi har ikke soveværelse i stueetagen og da jeg ikke rigtig kunne bevæge mig, sov vi på sofaen Det passede Lilo og Stitch perfekt!
Søndag eftermiddag kunne jeg selv tage joggingbukser på (YAY!) og det blev fejret med en lille gåtur efterfulgt af en god lur.

 

Hverdag igen

Mandag vurderede jeg, at kroppen var klar til praktik igen. Det var hovedet i hvert flad, så sådan blev det. Det gik også meget bedre og jeg gør alt i min magt for at det fortsætter sådan.
Jeg har fuld fokus på min praktik. Men jeg ved også at jeg skal stadig være opmærksom på ikke at overanstrenge kroppen. Hvis jeg tager mine skyklappere på, ender jeg med at køre kroppen helt i sænk og så kan jeg starte helt forfra. Så fokus på praktik, men på kroppens præmisser. Det er vejen frem for mig.

Læs mere

Et kapitel afsluttes

Der er ikke længe til min praktikperiode ved Creativ Company er forbi og det har været en rejse med spændende udfordringer, ansvar og dygtige kollegaer at sparre med.

Der er endnu ikke en afklaring på, hvor mange timer om ugen jeg kan arbejde. Planen var at jeg skulle forlænges efter standardperioden på tre måneder, hvis det ikke var nok tid.
Men ca. halvvejs inde i mit forløb meldte min leder, at han havde accepteret et jobtilbud fra en anden virksomhed. Det ville unægteligt betyde nogle ændringer for mig. Det resulterede også i et møde med min leder og den administrerende direktør for virksomheden og hér tog det hele en uventet drejning.

Min praktik ved Creativ Company

Den første måned skete der mange ting i min praktik. Jeg fik lov til at kaste mig ud i alt det, jeg havde mod på og jeg elskede det! Det var fedt at kunne bruge min teoretiske viden i praksis, gøre brug af egne erfaringer og sparre med kollegaer for konstruktiv kritik, råd og vejledning. Jeg følte, at jeg udviklede mig time for time og gik hver dag hjem med et kæmpe smil på læben. Det var vildt motiverende.

Det eneste ¨men¨ er det, jeg selv sørgede for.
Jeg har før skrevet, at jeg er en klovn til at stoppe op og trække vejret, når jeg er igang med noget som jeg brænder for. Så ja, det gælder i dén grad også mit arbejde.
Derfor fandt jeg også hurtigt ud af, at jeg måtte sætte en alarm til at ringe for ikke at glemme mine hvil. Selvom jeg syntes det var møghamrende irriterende at have en alarm sat til, så fungerede det. Jeg stoppede op når den ringede og gik ud for at hvile og lave øvelser.

Med tiden blev jeg bedre til at huske det selv. Sådan.. overordnet set i hvert fald.
Der er stadig tilfælde, hvor en kollega må minde mig om at passe på mig selv. Men det er ikke hver dag længere og dét er et stort skridt i den rigtige retning.

 

Mit første blogindlæg for en virksomhed

Under et morgenmøde, kom vi til at snakke om at lave et blogindlæg om hjemmelavede bolcher og dén var jeg helt med på. Jeg fik opgaven, lavede min eget udkast (som blev godkendt, yay!) og herefter stod den ellers på bolchefremstilling til den helt store guldmedalje.

Mit første forsøg gik ikke ligefrem efter bogen, men jeg fik hurtigt fornemmelsen for det og allerede efter mit 2. forsøg var jeg klar til at kaste mig ud i de lidt mere avancerede bolcher. Jeg har faktisk lavet så mange bolcher, at jeg måtte tage dem med på job og forære poser til familie og venner, alle tog gladeligt imod.

Lige så fedt som det var at lave bolcher, lige så fedt var det at skrive et blogindlæg om det.
Jeg har jo skrevet blogindlæg før, men jeg har aldrig skrevet et indlæg til andet end denne blog. Derfor havde jeg også en smule præstationsangst, over at skulle planlægge og skrive et indlæg til Creativ Company. Derudover kom et samarbejde med deres fotograf og grafiker, da der skulle tages billeder til blogindlægget. Proces billeder af mine første forsøg og senere billeder af de forskellige bolcher og tilbehør. Altsammen havde jeg to hænder på og var med til at godkende.

Prøv lige at spørge om jeg følte mig voksen?

Jeg har svært ved at forklare, hvilken dynamik og sparring det giver at kunne stå med kollegaer, der alle er ærekære omkring deres arbejde. Det giver en helt særlig energi og samtidigt, er det den perfekte måde at lære lidt fra andre felter.

I den sammenhæng kan jeg også indskyde, at det med at have det rette udstyr og en dygtig fotograf virkelig gør en stor forskel! Jeg tog ét lynhurtigt billede af samme opsats som fotografen (uden lys) men jeg er stadig overbevist om at de her to billeder aldrig var blevet det samme.

Hvis du har lyst til at læse om min første oplevelse med hjemmelavede bolcher, kan du finde det her: blogindlæg om hjemmelavede bolcher

Jeg nåede knap nok at blive færdig med blogindlægget, før min leder havde sin sidste arbejdsdag. Der var ikke rigtig nogen plan for, hvad jeg skulle arbejde på efter blogindlægget eller hvem jeg skulle have som kontaktperson. Derfor var der arrangeret et opfølgningsmøde med min leder og den administrerende direktør for virksomheden.

 

Opfølgningsmøde

Mødet startede som forventet.
Vi snakkede om, hvordan de sidste to mdr. var gået og hvad jeg tænkte omkring min fremtid.
Jeg forklarede, at jeg var rigtig glad for at være i praktik hos dem. Jeg var særligt glad for, at jeg blev udfordret og fik lov til at kaste mig ud i nye områder. I forhold til fremtiden var målet dog stadig at komme højere op i timeantal (optimalt set fuldtid), men det mente jeg ikke var realistisk at opnå inden januar. Det var min leder også enig i. Derfor nævnte jeg muligheden om en forlængelse af min praktikperiode, men hér tog det hele en seriøs drejning!

Jeg havde flere gange fået indtrykket af, at min leder var tilfreds med mit arbejde (sagt på godt jydsk efter jantelovens foreskrifter) og derfor virkede tanken om en forlængelse af praktikperioden ikke urealistisk.

Den administrerende direktør kiggede skiftevis på min leder og på mig og begyndte så at forklare, hvordan min leder havde bedt ham om et møde et stykke tid forinden vores fælles opfølgningsmøde.
Her havde min leder spurgt, om han kunne ¨få lov¨ til at tage mig med til sin nye arbejdsplads, som han sagde, han ville jo ikke bare ¨stjæle¨ mig.
Jeg kiggede lettere mistroisk (men mest håbefuld) på min leder.

Mig? Vil du have mig med?

Min leder forklarede kort om virksomheden og opgaverne. Virksomheden er på dét punkt, hvor de skal have opstartet en afdeling til e-commerce/online markedsføring.

Mig? Være med til at starte af en afdeling?
JA TAK!

Resten af mødet var jeg flyvende, og det er jeg faktisk stadig!
Igen er jeg på det punkt, hvor jeg ikke helt tør tro på at det nu også sker for mig. Derfor tør jeg (endnu en gang) ikke skrive navnet på virksomheden. MEN jeg ville være ved at sprænge af nysgerrighed, hvis jeg læste sådan et indlæg og derfor vil jeg ¨afsløre¨ at det er en virksomhed, med fokus på boligtilbehør og de har de skønneste varer! Jeg har i mange år været stor fan af deres varesortiment og flere gange været forbi både butik og webshop.

H.s’ begejstring omkring tilbuddet om en praktik dér var også skyhøj! Det vil sige.. lige indtil det gik op for ham, hvor dyrt det ville blive at have mig til at arbejde der. Pjat! Han er stadig ellevild over, at jeg har fået den mulighed og måske endda lidt stolt af sin kæreste.

 

Et kapitel afsluttes

Imorgen har jeg min sidste dag ved Creativ Company og selvom jeg kommer til at savne de mange søde og dygtige kollegaer, er jeg sikker på det næste skridt er det helt rigtige.
Jeg glæder mig meget og jeg er uendelig taknemmelig for, at jeg endnu engang kan gå på ferie med en fantastisk følelse i maven!

Læs mere

Min Bucket List

Disney land, bucketlist

Kender i det der med, at man ser noget og tænker ¨dét vil jeg opleve en dag!¨

Sådanne tanker jeg haft mange gange i løbet af mit liv, men efter ulykkesnatten er det gået op for mig at jeg faktisk har en udløbsdato. Derfor gik jeg igang med at lave en Bucket List og det tog ikke lang tid at få de første skrevet ned. De har jo rumsteret i baghovedet flere år.

Der er derfor også en del punkter, men jeg håber da også jeg har lidt mere end 10 år til at nå det!

Min bucketlist

  • Rejse gennem USA
  • Tage på et eurotrip
  • Opleve de dødes dag i Mexico
  • Vinrejse til Frankrig eller Italien
  • Se et slot i Skotland
  • Oplev karneval i Rio de Janeiro
  • Rejse til New York i juletiden December 2018
  • Tage til Disneyland Paris September 2015
  • Tage til Walt Disney World i Orlando
  • Slippe en lanterne løs i Thailand
  • Se Nordlyset
  • Tage på en luksusrejse til Maldiverne
  • Opleve Australien
  • På rundtur i Sydamerika
  • Rejse med den transsibiriske jernbane til Indien
  • Bade ved et vandfald
  • Tage til en lufthavn og køb en billet til det næste fly
  • Bygge mit drømmehus
  • Sove under stjernerne
  • Se en ballet
  • Læse top 100 bøger
  • Blive besøgsven
  • Blive mentor
  • Udgive en bog
  • Bo i et andet land i min. 3 mdr.
  • Leve som vegetar i 21 dage
  • Opnå min ideal form (igen)
  • Stå på snowboard igen
  • Få en håndlæsning November 2017

Den vil løbende blive opdateret som jeg kan krydse punkterne af på listen og der kommer sandsynligvis flere på hen ad vejen.

Gør dig selv en tjeneste

Har du nedfældet de ting, du gerne vil på skrift?
Det har faktisk været en hel oplevelse i sig selv, at planlægge og forestille mig alle de fantastiske ting jeg gerne vil opleve. Ja, jeg ved godt, at jeg har nogle store ting på min liste, men der er (så vidt jeg ved) ingen regler for hvornår en bucket list skal være tjekket af og min har ingen tidsfrist.

Jeg kan kun opfordre dig til at tænke over, hvad du gerne vil prøve/lære/se/opleve.
I min verden er intet er for stort eller for småt, der er frit valg på alle hylder.
Det behøver ikke være en liste du viser frem til familie, venner og postbudet. Den kan fint ligge i natskuffen og summe. Det vigtige er, at give dig selv tiden til at tænke over dine drømme og lægge en handlingsplan for hvordan, hvornår og med hvem, så listen ikke blot samler støv, men bliver til minder i rygsækken.

Tanken bag dette indlæg

Det er egentlig ikke fordi dette indlæg fortæller så meget om mit liv som smertepatient, men jeg synes også det er vigtigt (i hvert fald for mig) at huske jeg også er langt mere end dét.
Det er ikke mine smerter der definerer hvem jeg er, jeg vælger at se dem som retningsvisere for hvordan jeg (nu) må leve mit liv og dét har jeg tænkt mig at gøre, leve mit liv!