jobprøvning

Mit år 2017


Jeg har altid været meget struktureret, men efter ulykkesnatten har det taget nye højder. Simpelthen fordi smerterne påvirker så meget. Derfor bliver ALT skrevet ned, så jeg kan koordinere min hverdag, så kroppen og dermed også smerterne holdes så stabile som muligt.
Det betyder til gengæld, at jeg til hver en tid kan åbne min kalender og se, hvad jeg har brugt tiden på. Derfor har jeg de sidste to år, lavet et lille tilbageblik over året der er gået, og det samme har jeg gjort i år.

Mit 2017

Jeg:

  • ..har lært hvordan jeg kan træne uden at overbelaste kroppen.
    – efter at have gået til bassintræning og genoptræning (Motion og Sundhed).
  • ..er blevet bedre til at reagere på min krops signaler.
  • ..er blevet bedre til at udsætte huslige pligter.
  • ..har taget mig tid til, at få undersøgt mine fødder og fået en løsning.
  • ..er gået fra at kunne gå 10min. til at kunne gå 1 time med vores hunde.
  • ..har deltaget i 12 ugers smertehåndteringskursus på smerteklinik.
  • ..har indøvet en rutine til at deltage som gæst ved et bryllup og afprøvet den.
  • ..er begyndt at træne på kroppens præmisser.
  • ..er begyndt at læse bøger igen, og forbedret min koncentrationsevne og hukommelse.
  • ..er igang med at træne hånden op til at kunne male og tegne igen vha. malebøger.
  • ..har været på familieferie flere gange og hver gang blevet en smule bedre til at navigere i, at smerterne også tager med på ferie og kroppen skal tilgodeses.
  • ..har lært at en middagslur er en positiv og nødvendig del af min hverdag.
  • ..har deltaget i Job og Liv 2 timer 3 gange i ugen i 4 uger. Hold tungen lige i munden.
  • ..har fået en praktikplads jeg selv har søgt ifb. med mit jobafklaringsforløb.
  • ..har lært en morgenrutine til en arbejdsdag.
  • ..er blevet bedre til at overholde mine hvil i løbet af en arbejdsdag.
  • ..er gået fra en 3 dages uge med 3 timer, til 4 dage med 4 timer på 3 måneder.
  • ..er blevet tilbudt at følge med min leder til en ny arbejdsplads og fortsætte min arbejdsprøvning dér.

 

Mere vil have mere

Jeg har tit følelsen af, at jeg ikke rykker mig en tomme.
At der ikke sker nogen (læs: nok) fremskridt og jeg generelt slet ikke når alt det, jeg bør.
Men når jeg kigger i min kalender, kan jeg jo se at der faktisk er sket noget siden sidste år.

For et år siden var jeg et markant andet sted i mit liv.
Min hverdag bestod overordnet set af at lære, hvordan jeg nu skulle koordinere mine dage for at holde smerteniveauet stabilt og finde nye måder at løse de huslige opgaver på.
I dag har jeg fået en bedre forståelse for min krop og fundet løsninger og rutiner til de mest basale daglige gøremål. Der er stadig mange ting, jeg ikke kan og det irriterer mig grænseløst hver eneste gang!

 

Perspektiv

Men jeg er fortrøstningsfuld.
Jeg kan se, hvor langt jeg er kommet det sidste år og tror derfor på der venter mere på min vej.
Jeg ved ikke, hvor vejen ender henne eller om jeg overhovedet er på vejen og ikke i sidesporet.

Men hvor mange kan også sige, at de ved det? Sådan rigtigt?
Der er ingen der med sikkerhed kan sige, hvor deres vej fører hen. De kan have en overbevisning, gætte, håbe og tro på, at deres handlinger fører dem bestemte steder hen. Men de kan aldrig rigtigt vide det.

I virkeligheden er det måske slet ikke så vigtigt, hvor vejen fører hen. Bare den er der og vi bevæger os.

Læs mere

Første dag i praktik

Første dag i praktikken er ovre og jeg er godt brugt, men jeg er GLAD!
Det er så småt ved at gå op for mig, at jeg rent faktisk har fået den praktikplads jeg drømte om med opgaver indenfor mit felt, og at det hele virkelig sker for mig. Ikke helt, men næsten.

Så nu tør jeg også fortælle, hvor jeg er startet i praktik.
Min praktikplads er ved Creativ Company. Hvis du er til kreativitet og diy bør du helt sikkert tage et klik over på deres side. De har alt et krea hjerte måtte begære. Jeg har med vilje ikke klikket ind på deres juleprodukter. Jeg har ingen selvkontrol når det kommer til julepynt!

 

Forberedelse til første dag i praktik

Jeg havde forberedt mig godt. Min morgenrutine var indøvet og jeg havde derfor god tid til en solid morgenmad, hvil og øvelser. Alligevel var jeg nervøs. Faktisk vekslede jeg konstant imellem at trippe af spænding og være ved at brække kaffen op igen. Ifølge H. var jeg mere nervøs imorges end jeg har været inden mine eksaminer. Inklusiv den dag jeg skulle forsvare min BA. Meeen i mit hovede var nervøsiteten (heldigvis) højere før min sidste eksamen end den var i dag. I dag var jeg også spændt. Det var dén del jeg valgte at fokusere på, da jeg satte mig i bilen og kørte mod Holstebro.

Dagen startede med en rundvisning rundt i alle afdelinger + lageret og det er altså ikke så lidt sagt, det er virkelig stort! Jeg er glad for, jeg ikke gik alene for så havde jeg da først fundet tilbage til jul.

Ja.. jeg er typen, der går den forkerte vej ud af en butik og først opdager det to butikker senere..

Heldigvis er det ikke meningen, jeg skal arbejde der som turguide. Jeg skal arbejde med sociale medier og jeg fik en lille forsmag på det idag og selvom det kun var et par timer, så elsker jeg at være tilbage ¨i felten¨ igen og jeg glæder mig til at følge processen i de ting jeg er med indover!

 

En ægte klassiker fra min side

Nu tænker du måske at det er ved at blive lidt for rosenrødt? Bare rolig.. jeg lavede en typisk Sanne!
Jeg havde helt styr på, hvornår jeg skulle hvad hele morgenen og havde endda lagt tøjet frem aftenen før. Der var bare ét problem.. jeg havde kun testet mit nye make-up af to gange og det plejer at være nok, (og her kommer den) MEN det var åbenbart ikke nok.
Jeg havde godt lagt mærke til at flere kiggede lidt underligt på mit ansigt, men jeg gik bare ud fra det var mine øjenbryn de kiggede på. De er tatoverede, ret markante og så har jeg ((naturligt)) kulsorte hår.
Da jeg kom hjem fandt jeg dog ud af, at det nok ikke var øjenbrynene der tog opmærksomheden..
I min spænding fra morgenstunden af, har jeg åbenbart skambrugt mit make-up og jeg lignede derfor mest af alt en porcelænsdukke, der var krakeleret og derefter lagt på loftet i et par årtier.
Flot Sanne, virkelig flot!
Den gode nyhed er så at jeg kun har hilst på samtlige medarbejdere og gået rundt i kantinen to gange. Så det er der nok ikke særlig mange der har lagt mærke til..  Ironi kan forekomme.

Efter at have renset mit ansigt og bedt til diverse helgener om forladelse og en chance for et nyt førstehåndsindtryk blandt ca. 180 medarbejdere, er jeg ved at et normalt blodtryk igen.

 

Klar på nye udfordringer

Trods et typisk Sanne moment, er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har haft en god dag, mødt nogle søde mennesker og jeg glæder mig helt vildt til mandag, hvor jeg igen skal afsted!
Jeg fejrede dagen med en wannabe Piña Colada (kokos-yoghurt og anans smoothie) og friskplukkede blomster. For uanset hvor dum jeg har set ud foran alle de mennesker, så kan jeg gå glad i seng og dét er værd at fejre!

Læs mere