rejse

Rejse med kroniske smerter – New York

Times Square

At se New York i juletiden har længe været højt på vores ønskeliste. Vores som i H.s og min.

Så efter fem år med genoptræning, accept, uddannelse med et dagligt morfinindtag, udfordringer i vores familier og endeløse møder med kommune Bente og alt det andet, var det ærlig talt også tiltrængt med noget kærestetid. Nå, men ligesom alle andre mennesker, skulle H. og jeg (læs: jeg) planlægge vores rejse og derfor gøre en masse overvejelser ift. ønsker og prioriteringer.

Men hvordan klarer man lige en 8-9 timers flyvetur, hotel livet og div. aktiviteter når man samtidig lever med kroniske smerter?

 

Før afrejsen

Inden man booker rejsen er der flere ting, man kan og måske bør tage med i overvejelserne.
Er der ting der skal godkendes fra læge, kommune eller arbejdsplads?
Jeg skulle huske:

  • Pillepas
  • Godkendt ferie
  • Hjælpemidler til rejsen
  • Underholdning til aktive hvil

De første tre punkter er ikke særlig spændende. Et smut på apoteket, et opkald til kommune Bente, ned til bandagisten efter nye såler og på nettet efter en god rygpude til flyveturen.
Så havde jeg styr på de ting, jeg måtte skaffe til turen.
Det sidste punkt er til gengæld meget spændende.
Jeg købte et nyt spil til min Nintendo Switch, Pokemón Go Pikachu. Nostalgi på højeste plan!

 

Turen til Kastrup lufthavn

Vi bor i midtjylland, så der er (med held i trafikken) en køretur på 4 timer til Kastrup fra vores bopæl. 4 timers kørsel for derefter at vente 3 timer i en lufthavn og så 8 timer i en flyver?
Det blev bare et kæmpe nej herfra.

Så vi delte turen op:

  • Stop i Sorø til familiehygge
  • Hotel nær lufthavnen til overnatning

Et familiebesøg med hjemmelavet mad, at sove længere på rejsedagen og ingen stres i Københavns morgentrafik. Det lød altså langt bedre end at køre ét langt stræk på afgangsdagen + flyrejse.
Det kan anbefales!

 

Flyveturen med kroniske smerter

  • Rygpude
  • Nakkepude
  • Holdningskorrigerende trøje
  • Et flyselskab med gode sæder 
  • Direkte fly og/eller korteste flyverute
  • Sædebooking

Vi (læs: jeg) bookede sæder i siden af flyet, hvor man sidder to og to sammen. Havde du spurgt mig for 5 år siden, havde jeg også valgt de sæder, da vi jo er to personer, men nu er der flere grunde end bare ønsket om en mere privat flyvetur. Det betyder nemlig også mere ro og dermed mere hvile.

Så undgik vi også at skulle skræve henover fremmede mennesker, når benene skulle strækkes. Eller at sidde ved siden af dén person, som ikke lige orker at pudse næse og istedet konstant snøfter med en sådan kraft, at sædet foran vibrerer ved hvert åndedrag. Kuldegysninger ved tanken om otte timer ved siden af typen? Også mig! Sædebooking er svaret.

 

Hotel og værelse

  • Centralt beliggenhed
  • Godt hotel med gode senge
  • Handicap venligt værelse

De fleste af punkterne var også noget, der passede H. helt perfekt. Med et centralt hotel var der ikke lang transporttid til seværdigheder. Fx var der er 8 min. gang til Times Square og derfor kunne vi hurtigt komme hjem igen, hvis skroget sagde fra. Gode senge er altid skønt. Og efter en spadsertur gennem Central Park i det kølige vintervejr var jeg ikke den eneste, der satte pris på et brændende varmt bad med gode forhold.

 

Hjemmelavede kulturoplevelser

Vi ville gerne se alt. Så meget som muligt, men vi havde (heldigvis) også været realistiske da vi planlagde turen. Selvom vi skulle bo centralt, var vi klar over at vi stadig komme til at gå meget. Derudover er det jo ikke 25 grader i november/december måned. Derfor havde vi lavet en liste med vores egne seværdigheder/kulturoplevelser, som vi fandt frem til pauser og på hviledage.

  • Gør-det-selv spa dag
  • Spilaften på hotellet
  • Take away på sengen

Dét der med at ligge i sengen med flere bokse take away og et sæt spisepinde må altså være noget alle New Yorkere har gjort. Det var det i hvert fald i både mit og H.s hovede og derfor talte det nærmest som en kulturoplevelse. Det var super hyggeligt at sidde dér og tale om dagen, der var gået. og vi var begge udmattede efter alle indtrykkene

Faktisk var der kun to aftener, hvor vi ikke fik take-away i sengen på hotelværelset. 

 

For at gøre det mest overskueligt har jeg samlet mine 10 bedste råd til at rejse med kroniske smerter i en oversigt, der er nem at gå til inden den næste rejse.

Mine 10 bedste råd til en rejse med kroniske smerter

  1. Book evt. en overnatning tæt på lufthavnen før/efter rejsen.
  2. Vælg et godt flyselskab. Ryan Air er ikke luksus for nogen.
  3. Undersøg muligheder for hjælpemidler på rejsen.
  4. Vælg et godt hotel og overvej evt. handicap venligt værelse.
  5. Tænk hotellets placering ind ift. transportmuligheder og seværdigheder.
  6. Book et længere ophold, så du har tid til at miste nogle dage.
  7. Hav planer klar til en off-day. Så føles de ikke så uoverkommelige.
  8. Tag underholdning med til dine pauser. Noget nyt tiltænkt rejsen
  9. Planlæg tid til pauser flere gange om dagen og udnyt enhver mulighed
  10. Fleksibilitet er nøgleordet. Læg ikke for mange faste planer, men ha’ en åben kalender og en liste over ønsker.

Bonustip: Hvis du ikke selv er nogen B.S. når du skal finde rundt, så tag en med der er.
Uden at sige for meget, kan jeg roligt afsløre at Bubber her havde fundet hidtil uopdagede margueritruter i New York, hvis ikke H. havde været med..

 

Vores ferie i New York

Ferie med kroniske smerter. Findes det?
Nej. Ikke rigtigt, for kroniske smerter holder selvsagt ikke ferie. Men det kan stadig gøres til en ferie, med den rette indsats og en indstilling til det.

Fordi vi er vant til de udfordringer kroniske smerter giver i hverdagen, har vi bedre kunne forudse, hvilke vi ville støde på under rejsen.

Desuden var meningen med turen også, at H. og jeg skulle væk fra vasketøj, behandlinger og e-boks. Vi skulle være kærester, få en masse oplevelser sammen og bare nyde livet. Sammen. Hvilket var lige præcis, hvad vi gjorde.

Min Bucket List

Disney land, bucketlist

Kender i det der med, at man ser noget og tænker ¨dét vil jeg opleve en dag!¨

Sådanne tanker jeg haft mange gange i løbet af mit liv, men efter ulykkesnatten er det gået op for mig at jeg faktisk har en udløbsdato. Derfor gik jeg igang med at lave en Bucket List og det tog ikke lang tid at få de første skrevet ned. De har jo rumsteret i baghovedet flere år.

Der er derfor også en del punkter, men jeg håber da også jeg har lidt mere end 10 år til at nå det!

Min bucketlist

  • Rejse gennem USA
  • Tage på et eurotrip
  • Opleve de dødes dag i Mexico
  • Vinrejse til Frankrig eller Italien
  • Se et slot i Skotland
  • Oplev karneval i Rio de Janeiro
  • Rejse til New York i juletiden December 2018
  • Tage til Disneyland Paris September 2015
  • Tage til Walt Disney World i Orlando
  • Slippe en lanterne løs i Thailand
  • Se Nordlyset
  • Tage på en luksusrejse til Maldiverne
  • Opleve Australien
  • På rundtur i Sydamerika
  • Rejse med den transsibiriske jernbane til Indien
  • Bade ved et vandfald
  • Tage til en lufthavn og køb en billet til det næste fly
  • Bygge mit drømmehus
  • Sove under stjernerne
  • Se en ballet
  • Læse top 100 bøger
  • Blive besøgsven
  • Blive mentor
  • Udgive en bog
  • Bo i et andet land i min. 3 mdr.
  • Leve som vegetar i 21 dage
  • Opnå min ideal form (igen)
  • Stå på snowboard igen
  • Få en håndlæsning November 2017

Den vil løbende blive opdateret som jeg kan krydse punkterne af på listen og der kommer sandsynligvis flere på hen ad vejen.

Gør dig selv en tjeneste

Har du nedfældet de ting, du gerne vil på skrift?
Det har faktisk været en hel oplevelse i sig selv, at planlægge og forestille mig alle de fantastiske ting jeg gerne vil opleve. Ja, jeg ved godt, at jeg har nogle store ting på min liste, men der er (så vidt jeg ved) ingen regler for hvornår en bucket list skal være tjekket af og min har ingen tidsfrist.

Jeg kan kun opfordre dig til at tænke over, hvad du gerne vil prøve/lære/se/opleve.
I min verden er intet er for stort eller for småt, der er frit valg på alle hylder.
Det behøver ikke være en liste du viser frem til familie, venner og postbudet. Den kan fint ligge i natskuffen og summe. Det vigtige er, at give dig selv tiden til at tænke over dine drømme og lægge en handlingsplan for hvordan, hvornår og med hvem, så listen ikke blot samler støv, men bliver til minder i rygsækken.

Tanken bag dette indlæg

Det er egentlig ikke fordi dette indlæg fortæller så meget om mit liv som smertepatient, men jeg synes også det er vigtigt (i hvert fald for mig) at huske jeg også er langt mere end dét.
Det er ikke mine smerter der definerer hvem jeg er, jeg vælger at se dem som retningsvisere for hvordan jeg (nu) må leve mit liv og dét har jeg tænkt mig at gøre, leve mit liv!